Louise Willemoes
Inspiration

Men pludselig skulle det gå hurtigt med eksamen

Lærer i dansk som andetsprog Louise Willemoes Poulsen fra A2B Sprogcenter i Tønder har været nervøs. Kunne kursisterne klare at gå til eksamen efter næsten tre måneders nedlukning – og med kun tre ugers forberedelse? Læs, hvordan det er gået i hendes dagbog – der denne gang ikke strækker sig fra dag til dag, men fra måned til måned under coronaen.

Marts:

Hjemsendelsen: Vi vidste, hvor det bar hen den 12. marts. Vi oprettede alle fremmødte kursister i Skype, oprettede koder til vores onlineplatform og tjekkede, at alle havde adgang til modultest.dk. En underviser blev sat til at opdatere alle kontaktinfo, for ingen vidste, hvor længe det ville vare.

Den 13. marts lukkede vi ned. Vi satte en seddel på døren og lukkede og låste. Og den 16. marts lagde vi om til onlineundervisning og begyndte at producere videoer og sende opgaver per sms og mail. Vi var omfattet af en af regeringens pakker og blev hjemsendt uden opgaver, men med løn. Det er os, der skal informere kursisterne, og hvis vi er sendt hjem, hvem skal så gøre det, tænkte jeg. Det var lidt af en udfordring – hvordan skulle det gå dem alle?

April

Palle alene i verden: Jeg kunne have brugt meget tid på at læse bøger, vaske op og lave ingenting. Men jeg indrømmer gerne, at det ikke blev til meget, som føltes noget værd. Jeg begyndte på frivillig basis at lave små videoer hver dag, lægge dem på Youtube og dele dem på Facebook. Jeg syntes selv, at jeg blev ret ferm til det. Videoerne fik likes, og det var da noget.

En dag kom en lille besked på min Youtube-konto: ”Hej Louise. Tak for videoerne,” fra en kursist på modul 3 på Danskuddannelse 1. Succes!

Maj

Vedligeholdet: Kommunikationen er ikke altid ligetil. Det er svært at hjælpe med programmer og computer, når man sidder 400 kilometer væk. Jeg fik lov at undervise online to gange og være eksamen-hotline over telefonen i to uger, da vi delvis fik lov at åbne op.

Men så gik det hurtigt.

Tilbage på arbejde: 74 videoer senere – den 27. maj – åbnede skolen igen med håndvask, sprit, papirhåndklæder og en meters afstand. Der var travlt. Især med at forklare alle tingene. Voksne udlændinge er jo en lidt speciel gruppe: De er voksne nok til at tage ansvar for egen hygiejne, og samtidig har de ikke altid forstået, hvad vi siger. Men nu er de helt automatisk begyndt at spritte deres bord af, inden de går hjem.

Nogle af kursisterne havde set videoerne og været rigtig glade for dem. Og fordi jeg har manglet tid, efter at de er kommet tilbage, har jeg brugt videoer rigtig meget – især som flipped learning. Det har været en god erfaring. Det kommer jeg nok til at bruge mere af. Nu har jeg også fået mere erfaring med basisredigering og mit eget læsetempo.

Mange kursister spørger om, de skal op: ”Jamen, jeg har ikke arbejdet hjemme,” eller ”kan jeg vente til december – jeg har ikke fået undervisning?” Og der er tabt meget dansk under lukningen. Nogle på begynderhold skal starte forfra med alfabetet. Og en del af kursisterne har slet ikke talt dansk i perioden. Hvem skulle de snakke med, når fritidsaktiviteter og praktikker var lukkede?

Juni

Aflæggelse af prøve: Vi skal til eksamen 16.-17 juni. Efter kun tre ugers undervisning. Vi har dog fået lov til at lave en vurdering af kursister og tage dem af, hvis det var helt umuligt for dem at gennemføre. Så det var et hurtigt: Dig satser jeg på kan klare det, dig venter vi med. Men vandene deltes: Nogle ville til eksamen og have det overstået, andre var stressede…

Men vi prøver vores bedste. Jeg siger til dem, at ”ja, vi har glemt. Det har jeg også. Jeg kommer til at kalde Muhammed for Ahmed og Ahmed for Muhammed”.

Hvis kursisterne har siddet på blandede hold, har vi været nødt til at give mere fokus til dem, der skulle til eksamen. Det har de andre været meget forstående over for.  

I det hele taget er jeg blevet imponeret over, hvordan det er gået. Det har været svært at nå at læse nok, og de har virkelig kæmpet i skrivning og gjort en indsats, så det var rart at se, hvor motiverede og entusiastiske de var i ønsket om at lære noget. 

En del tid er gået med studievejledning – for ”hvad hvis jeg ikke kan få 4, som jeg skal have for at komme videre?” Der har været nogle våde øjne ind i mellem. Men også smil. Vi slutter altid med et smil.

Og nu er den skriftlige eksamen slut. Vi trænede test til det sidste, prøvede at træne strategier og ”gode sætninger”, så nu venter vi på resultatet.

Juli

Det lykkedes:  Vi klarede skærene med det skriftlige. Og nu er resultatet af den mundtlige prøve kommet. Vi kom i hus og med fine resultater. Jeg så mange lettede smil på dagen.

Vi nåede måske ikke at finpudse eller komme vildt meget i dybden til sidst, men vi nåede til vejs ende vel vidende, at noget måske lige mangler. Men jeg er tryg ved det – det er mere et spørgsmål om, hvor trygge de selv er.

I år holder vi ikke dimission med gæster, men holder det simpelt, klapper, tager et billede og drikker lidt saftevand eller kaffe. Forude venter tre ugers sommerferie, hvor det handler om helt lavpraktisk for dem om at holde sproget i gang. Jeg giver dem en bog med hjem og siger, at de skal huske at snakke med naboen og invitere ham til grillaften. Jeg minder dem også om, at biblioteket er åbent igen.

Men selvfølgelig er der en større fare for, at de glemmer mere i år, når de har været væk i så store dele af undervisningen, kommer hurtigt tilbage – og så skal på ferie nu.

Dato
Af
Foto
Privatfoto