EUD-arbejdsmiljø_20150218-125504-pf-1000x667-layoutonly-watermarke.jpg
TEMA: Arbejdsmiljø på EUD

Fyringer og arbejdspres præger arbejds­miljøet på erhvervs­skoler

Mere end hver tredje erhvervsskolelærer oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø. For høj arbejdsbelastning og ledelser, som vægter økonomi over pædagogik, er blandt årsagerne, fortæller lærerne. Det viser en stor undersøgelse.

Andreas Antoni Lund

Ritzau/Scanpix

7. februar 2020

D

er er jo blevet fyret en del. Derfor underviser vi mere og har mindre tid til forberedelse. Sådan skriver en af de 1.520 erhvervsskole- og AMU-lærere, som har deltaget i en undersøgelse af deres arbejdsmiljø, som Uddannelsesforbundet har foretaget.

Undersøgelsen viser, at i alt 37 procent af lærerne på erhvervsskolerne oplever, at de i ringe grad eller slet ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø.

  • Arbejdsmiljøet: 37 procent oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Blandt de lærere, der i høj eller nogen grad siger et godt psykisk arbejdsmiljø, oplever 96 procent oplever, at de i høj eller nogen grad har indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det gælder kun for 41 procent af lærerne, der oplever det psykiske arbejdsmiljø som problematisk.
  • Arbejdsopgaverne: 33 procent oplever, at arbejdsopgaverne i ringe grad eller slet ikke er fordelt tilfredsstillende hen over året. Blandt de lærere, der mener, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø, oplever 81 procent fordelingen som det tilfredsstillende, mens det gælder for 43 procent af lærerne, der melder om et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Tiden: 43 procent af lærerne oplever, at der kun er ringe eller ingen sammenhæng mellem opgaverne, de skal løse, og tiden, de har til rådighed.
  • Ledelserne: 36 procent mener, at lederne kun i ringe grad udøver pædagogisk ledelse, der understøtter opgaveløsning, og 20 procent mener, at det slet ikke finder sted.
  • Opgaveoversigterne: 50 procent af lærerne får en opgaveoversigt, mens 44 procent ikke gør.

Uddannelsesforbundet har bedt flere end 3.900 medlemmer om at svare på forbundets undersøgelse. 39 procent har svaret.

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan betegner tallene som stærkt bekymrende. Hun finder det især foruroligende, at underviserne ikke oplever, at der er tid til at forberede sig til deres kerneopgave – undervisningen.

Pædagogikken tilsidesættes
- Der er en klar sammenhæng. De skoler, der har en ledelse, som lægger vægt på pædagogik, er også de skoler, hvor lærerne trives bedst. Og omvendt mistrives mange af de lærere, som har ledelser, der ikke sikrer de pædagogiske rammer, pointerer Hanne Pontoppidan.

56 procent af de adspurgte lærere peger da også på, at deres ledere kun i ringe grad eller slet ikke leder på en måde, der understøtter, at lærerne kan løse deres opgaver.

Det er simpelthen ikke i orden, at de ikke overholder loven.

Samtidig angiver 44 procent af lærerne, at de slet ikke får en opgaveoversigt – altså den lovpligtige oversigt over de opgaver, de skal løse. Og blot trefjerdedel af dem, der får den, finder den brugbar.

- Det er simpelthen ikke i orden, at de ikke overholder loven. Lederne er ikke tydelige nok, når det gælder om at formidle til lærerne, hvilke opgaver de skal løse. Der er desværre for mange skoler, hvor der er manglende retning og prioritering fra ledelsens side, påpeger Hanne Pontoppidan.

DEG: Besparelser har ført til pres
Erhvervsgymnasiernes interesseorganisation DEG kalder undersøgelsen for vigtig og understreger, at den viser, at der er et klart behov for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på erhvervsuddannelserne.

Men direktør for DEG Lars Kunov mener ikke, det er mærkeligt, at det psykiske arbejdsmiljø er under pres.

- Erhvervsuddannelserne har ved Gud ikke haft lette kår og har det stadig ikke, påpeger Lars Kunov.

Han henviser til, at faldende elevtal sammen med besparelser fra politisk side, har ført til årligt tilbagevendende fyringsrunder.

S: Lederne skal belønnes anderledes
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær, henviser til, at regeringen definitivt har afskaffet besparelserne fra det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Men den sparekniv har erhvervsskolerne ikke været ramt af de seneste par år, og alligevel er der blevet fyret 473 erhvervsskolelærere alene i 2018 og 2019, viser en opgørelse fra Uddannelsesforbundet. Det svarer til omkring hver ellevte.

Fra Uddannelsesforbundet og DEG’s side efterlyser man derfor deciderede investeringer.

Kasper Sand Kjær lover, at regeringen løbende vil følge med i, ”hvad der er brug for”.

- Så må vi se frem mod næste finanslov, hvad der er af økonomisk råderum, annoncerer han.

Ledelserne må se på sig selv og spørge, hvad de kan gøre bedre.

Han henviser desuden til, at regeringen har planer om foretage et eftersyn af taxameter-modellen på ungdomsuddannelserne.

- Ledelserne må se på sig selv og spørge, hvad de kan gøre bedre. Men vi som politikere må også spørge os selv, hvad det er, vi måler vores ledere på, og hvilke incitamenter det skaber. Først og fremmest hvad vi signaler til lederne, at de bliver belønnet efter, forklarer ordføreren.

Her kan du se, hvilke erhvervsskoler og AMU-udbydere, der har det værste psykiske arbejdsmiljø. Skolerne er rangeret ud fra svarene deres lærere har givet i Uddannelsesforbundets undersøgelse. Jo lavere score, desto værre arbejdsmiljø. Svarene er omregnet til den såkaldte Likert-skala.

Del siden på: