Lærernes arbejdstidsaftale til debat med panel
Aktuelt

Forsker: Arbejdstid­aftale går ny vej

Den nye arbejdstids­aftale er et forsøg på at give lærerne indflydelse på og indblik i deres timer og opgaver, sam­tidig med at skoleledel­serne skal slippe for mest muligt bureaukrati, forklarer arbejdsmark­eds­forsker.

Det er ikke uden grund, at det har taget Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation syv år at blive enige om en arbejdstidsaftale, som kan erstatte den forhadte Lov 409.

Det påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl, efter at de to parter tirsdag omsider blev enige om en ny arbejdstidsaftale for kommunalt ansatte sproglærere, ungdomsskolelærere og folkeskolelærere.

- Det er en utrolig spændende aftale, fordi den går en ny vej i forhold til at regulere arbejdstid og opgavefordeling, mener Laust Høgedahl, der har fulgt forhandlingerne.

En aftale om forpligtende samarbejde

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren har kunsten for forhandlerne været at opfinde en anden form for arbejdstidsaftale, end man kender fra andre centrale overenskomster, der enten hviler på aftaleret eller ledelsesret.

Indtil lovindgrebet i 2013 var lærernes arbejdstid således bestemt ud fra en aftale, som gav en fast tidsressource særligt til forberedelse. Desuden var der mulighed for at indgå aftaler for andre dele af arbejdsopgaverne. Med indførelsen af Lov 409 i 2013 blev det ensidigt skolernes ledelser, som fik ret til at bestemme, hvad lærerne skulle bruge deres tid på – altså ledelsesret.

Lærerne får en mere gennemsigtig fordeling af deres opgaver og arbejdstid.
Laust Høgedahl
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Ingen af delene kunne dog bruges til en ny aftale, idet Kommunernes Landsforening ville væk fra aftaleretten, mens Lærernes Centralorganisation ville væk fra ledelsesretten.

Kompromiset blev en aftale om et forpligtende samarbejde.

- Aftalen sætter rammerne for et forpligtende samarbejde mellem ledelserne og lærerne. Som i alle andre overenskomster beholder ledelserne deres ledelsesret, men lærerne får en mere gennemsigtig fordeling af deres opgaver og arbejdstid, forklarer Laust Høgedahl.

Kan ikke sammenlignes med andre fag

Arbejdsmarkedsforskeren mener ikke, at man kan sammenligne den nye arbejdstidsaftale for lærere og undervisere med arbejdstidsaftaler fra andre professioner – for eksempel sosu’er – idet lærerne har en meget mere komplekst sammensat arbejdsfordeling. Lærerne skal nemlig ud over at afholde selve undervisningen også sætte tid af til eksempelvis både individuel forberedelse, teammøder og fælles forberedelse.

- Det gør lærernes arbejdstid vanskeligere at regulere. Det er også derfor, at det har været en svær øvelse for forhandlerne. Det er svært at lave en aftale, som ikke skaber en frygtelig masse bureaukrati for lederne, men omvendt sikrer lærerne rettigheder og gennemsigtighed og værner mod vilkårlighed, understreger Laust Høgedahl.

Samlet er aftalen ifølge arbejdsmarkedsforskeren udtryk for, at begge parter har strakt sig langt og tænkt innovativt.

Brugbarhed afhænger af sammenligning

Laust Høgedahl vil ikke gøre sig til dommer over, om lærerne skal være tilfredse med aftalen. Han ser dog både forhold, som lærerne kan være tilfredse med, og forhold de kan være mindre tilfredse med.

- Det afhænger af, hvad du måler aftalen op imod. Sammenligner du den med det, lærerne havde inden 2013, er det klart, at nogle måske vil være utilfredse, fordi de ikke får den samme rettighed som før 2013, hvor der var en fast forberedelseressource for, hvor meget forberedelsestid man havde i forhold til undervisningstid, forklarer Laust Høgedahl.

Nu har man en aftale, som er inspireret af lokale aftaler, som har vist sig at fungere.
Laust Høgedahl
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Men der er løbet en del vand i åen siden 2013, påpeger han.

- Det er omvendt nok meget tvivlsomt, at man nogensinde vil kunne komme tilbage til det, man havde før 2013. Og nu har man en aftale, som er inspireret af lokale aftaler, som har vist sig at fungere. Og det er formentlig en bedre aftale, man har indgået, end hvis den skulle være nået under al hast ved overenskomstforhandlingerne i 2018, pointerer Laust Høgedahl.

Inspireret af Lærerkommissionens anbefalinger

Laust Høgedahl henviser til, at parterne ikke kunne blive enige, da de forhandlede om arbejdstiden ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Derfor indgik de et kompromis om at nedsætte en kommission – Lærerkommissionen – som skulle komme med anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale. Lærerkommissionen kom med sine anbefalinger i december sidste år, og de byggede i høj grad på netop lokale aftaler.

Lærerkommissionen fandt desuden, at mange lærere er frustrerede over, at de oplever deres arbejdstid som meget vilkårlig, og at de har svært ved at få overblik over, hvordan og hvor meget de skal arbejde.

- Det forsøger man at løse med aftalen ved at forpligte både kommuner og skoleledelserne til at sætte timer på lærernes opgaver, forklarer Laust Høgedahl.

Oplever man som lærer, at ledelsen ikke lever op til sin forpligtigelse, kan læreren ifølge den nye aftale i sidste ende slæbe ledelsen i arbejdsretten, hvis ikke parterne selv kan løse konflikten.

Aftalen skal til afstemning hos lærerne

Laust Høgedahl hæfter sig endvidere ved, at chefforhandler i Lærerens Centralorganisation Anders Bondo Christensen har valgt at træde af som formand for Danmarks Lærerforening samme dag, som aftalen kom i hus. Det tolker Laust Høgedahl som et tegn på, at Danmarks Lærerforenings afgående formand er tilfreds med aftalen og ikke vil stå i vejen for, at hans medlemmer stemmer den hjem.

- Allerede da man indgik forliget om at nedsætte Lærerkommissionen under overenskomstforhandlingerne i 2018, blev det meget et spørgsmål om, hvorvidt man skulle stemme nej som en slags mistillidsvotum mod Anders Bondo. Ved at trække sig, undgår han, at det gentager sig, analyserer Laust Høgedahl.

Stemmer de kommunalt ansatte lærere aftalen ned, vil deres fagforbund ikke kunne gå i konflikt. Og dermed vil Lov 409 fortsat være gældende, og en eventuel ny arbejdstidsaftale vil skulle forhandles ved overenskomstforhandlingerne – for eksempel næste år.

Dato
Af
Andreas Antoni Lund
Foto
Kommunernes Landsforening