COLOURBOX12045454.JPG
TEMA: Julefrokost

Jule-frokostens historie: Fra druk-orgie til familie-højtid og tilbage igen

Julefrokosterne har ikke til alle tider været lige våde og vilde – for indimellem kommer borgerlighed og #MeToo.

Andreas Anotni Lund

Colourbox

29. november 2019

Koncerter med Christopher eller L.O.C. og stand-up-shows med Casper Christensen eller Jan Gintberg. I de senere år er julefrokosten blevet et event, som mange arbejdspladser bruger til brande sig selv med.

Men sådan har det ikke altid været. Faktisk har de fester, vi i dag kender som julefrokoster, været igennem en lang rejse, som begyndte med julestuer – et gilde med mad, druk og leg, som nogle mener stammer fra før kristendommens indførsel og blev holdt så længe Danmark primært var et landbrugssamfund.

- Det var nogle meget tøjlesløse fester, hvor man sammen med de andre – især unge – på gården holdt flere løsslupne arrangementer, der ledte op til julen. Gilderne omfattede blandt andet seksuelle lege og en masse stærk øl, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling.

Familien kom i centrum

I slutningen af 1800-tallet blev julen imidlertid præget af mere borgerlige værdier og i højere grad knyttet til familien med den 24. december i selskab med familien som højtidens kulmination.

- Dermed trådte løssluppenheden i baggrunden, og det blev en anden type jul, man fejrede. Det blev især familien som fællesskab, man bekræftede igennem skikke og ritualer, forklarer Caroline Nyvang.

Det var først lige før Anden Verdenskrig og under besættelsen, at man begyndte at markere julen på arbejdspladsen. De fleste fik først fri juleaftens dag klokken 12, og julen blev markeret med, at chefen bød på et glas portvin på sit kontor eller delte fad med noget lækkert rundt blandt medarbejderne.

Igen en våd og vild fest

Efter krigen – især fra 1958 og frem – fik danskerne imidlertid flere penge mellem hænderne. Julefrokosten blev en aftenfest og en årligt tilbagevendende begivenhed på arbejdspladserne i de større byer.

- Julen fik en markant opgradering. Julemåltidet blev kulinarisk forfinet, vi brugte flere penge på gaver, og på jobbet blev julefrokosterne noget, man som arbejdsplads kunne profilere sig på i en tid med højkonjunktur, hvor det gjaldt om at vise, at man havde gode vilkår for personalet, forklarer Caroline Nyvang.

julefrokost-side-8-til-billedfrise.jpg

Hver anden har drukket for meget

  • I en undersøgelse fra 2014 foretaget for Berlingske af TNS Gallup blandt 1.080 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, svarer næsten hver anden dansker over 18 år, at de har prøvet at drikke for meget alkohol til en julefrokost. Og når de tre hyppigste tørstslukkere til festen er snaps, almindelig øl og juleøl er det måske ikke overraskende.
  • Selv om ti procent af de adspurgte frokostgæster helt afholder sig fra alkohol, drikker mere end hver tredje over de fem genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler på en enkelt aften. Hver tredje person fortsætter også på værtshus eller diskotek og har derfor rigeligt tid til at nå at være blandt den femtedel, som kaster op eller flirter med en kollega.

Julefejringen blev igen mere våde og vilde, og julefrokosten, som vi kender den i dag, tog form.

- Der er klare paralleller til julestuerne. Det er noget, som foregår sammen med kolleger, og der er en stor løssluppenhed. Klipper du din chefs slips over på en hvilken som helst anden dag, vil du blive fyret, men der vil blive set meget mildere på det, hvis det sker under julefrokosten, fordi det er et tidspunkt, hvor vi accepterer en anden form for løssluppenhed, forklarer Caroline Nyvang.

Løssluppenhedens funktion

Ifølge seniorforskeren handler løssluppenheden ikke kun om sjov og ballade. Måske tjener den et socialt formål.

- Der er forskere, som mener, at julefrokosten udgør en social ventil på arbejdspladsen, hvor vi normalt har faste former, vi skal overholde. At vi kan have brug for at have anledninger, hvor vi kan vende tingene lidt på hovedet, fortæller Caroline Nyvang.

Medarbejderen fra gulvet får midlertidigt lov til at belære direktøren om, hvordan man skal lede en stor industrivirksomhed.

Den form for social ventil kan også findes ved karnevaller, hvor folk bærer masker, eller en festform, som blev dyrket i middelalderen kaldet charivari, hvor hverdagens hierarki blev vendt på hovedet.

- Man får midlertidigt lov til at tage en anden rolle. Medarbejderen fra gulvet får midlertidigt lov til at belære direktøren om, hvordan man skal lede en stor industrivirksomhed, uden at det forventes at have de store konsekvenser – selv om det selvfølgelig kan have det, eksemplificerer Caroline Nyvang.

Julefrokoster i en #MeToo-tid

Ifølge seniorforskeren er der de senere år da også kommet en øget bevidsthed om, at der ikke findes nogen vinduer, hvor man kan opføre sig fuldstændigt, som man vil. Det gælder også julefrokosten.

Caroline Nyvang fremhæver #MeToo-bevægelsen – som er en form for oprør mod magtmisbrug og seksuelle krænkelser – som eksempel. Den har ifølge hende gjort det tydeligt, at der ikke findes nogen sammenhænge, hvor krænkende adfærd er i orden.

Spørgsmålet er, hvad det betyder for julefrokostens fremtid. Caroline Nyvangs bud er, at julestuernes løssluppenhed blot vil tage andre former fremover.

Del siden på: