Hav et åbent sind – men lad ikke hjernen falde ud

N

år den forberedende grunduddannelse, FGU, slår dørene op 1. august, bliver det et kulturmøde mellem lærere fra blandt andet produktionsskoler, VUC’er, oplysningsforbund, erhvervsuddannelser og ungdomsskoler.

Men ikke nok med det. De kommende FGU-lærere skal også være foregangsmænd og -kvinder, som skal være med til at skabe en helt ny uddannelsestype med sin helt egen pædagogik.

Og det er en meget stor mundfuld, fastslår Lene Tanggaard Pedersen, der er professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, og som har talt med flere lærere, som skal undervise på FGU efter sommerferien.

Lærerne skal bygge skibet, mens de sejler, som hun siger.

Guldet er gemt i usikkerhed

At der er mange beslutninger, som ikke er truffet endnu, og at lærerne skal bryde op fra vante rammer og træde ind i noget, som ikke står færdigt endnu, skaber selvfølgelig en masse usikkerhed. Men netop i usikkerheden ligger der også spændende muligheder gemt, påpeger professoren.

- Det gode ved usikkerheden er, at der stadigvæk er en masse muligheder for at påvirke. Der er mulighed for at skabe en ny fælles fortælling. Og for at det nye FGU-skib får vind i sejlene, er det afgørende, at der skabes en ny fortælling om det, påpeger Lene Tanggaard Pedersen.

For at skabe en ny fælles historie for alle de kommende FGU-lærere, skal man som medarbejder prøve at finde ind til noget af det basale, som man kan være fælles om. Det kunne for eksempel være et fælles pædagogisk sprog.

- Hvis man kun fikserer på forskellene, kan det logisk nok være svært at finde noget, man er fælles om. Man skal holde fast i, at der er en kerne i det pædagogiske arbejde med unge mennesker, som er koncentreret om undervisning. Der kan være forskellige forestillinger og begreber om undervisning i spil, men selv bag dem er der også fællesnævnere, forklarer Lene Tanggaard Pedersen.

Kunsten er at holde fast

Men ligesom det er en kunst at skabe et nyt narrativ, er en mindst lige så vanskelig og vigtig øvelse kunsten ikke at give køb på alle forskellene. Det kan være svært. Men det er netop også forskellene, som kan skabe noget nyt, hvis de bliver bragt sammen på den rigtige måde.

- Man kan dog ikke på forhånd vide, hvad man helt konkret skal holde fast i, og hvad man skal give slip på. Man skal have et åbent sind, men ikke lade hjernen falde ud, forklarer Lene Tanggaard Pedersen. 

Afgørende for, om det lykkes, er, at man får vist, hvad det nye kan. For at få skeptikerne med om bord på skibet, man bygger, skal man vise dem, at der kan være fordele i de nye måder at gøre tingene på.

- Skeptikerne italesætter ofte vigtig kritik, så det gælder om at få den kritik med om bord. Men for alle gælder det om at få fat i den gode ende af historien om forandring og at se muligheder i det nye, men også tage problemerne alvorligt, forklarer Lene Tanggaard Pedersen.

Og de fleste undervisere har ifølge hende allerede mange af redskaberne til at takle forandringer i deres pædagogiske værktøjskasse. De arbejder netop dagligt med at skabe frugtbare miljøer i deres klasser og med at få forskellige elever til at arbejde sammen.

Alle følelser er legitime

En anden kunst i en så stor forandring som denne er at give plads til alle former for følelser.  

- Det duer ikke at sige til folk, at hvis de bare har en positiv tankegang, så går det nok. Man skal anerkende, at det er svært, at det er noget, vi kommer til at bøvle med, og at vi ikke kommer til at have styr på det hele fra dag et, påpeger Lene Tanggaard Pedersen.

For at man oplever, at ens bekymringer bliver taget alvorligt, skal der skabes et rum for det. Her er der brug for gode kolleger, som kan lytte og støtte, steder man kan gå hen, hvis man kommer i vildrede, og ikke mindst en nysgerrig, åben og tolerant ledelse, som lytter til bekymringer og samtidig tør at træffe beslutninger.