Forbundets fødselsdag flag.gif
TEMA: 10 år med forbundet

Tillidsfolk står over for en række flere krav og opgaver

Centraliseringen af ledelserne på skolerne gør det vanskeligere at navigere for tillidsrepræsentantern

Andreas Antoni Lund

Julie Flansmose

31. januar 2019

Uddannelsesinstitutionerne har udviklet sig med en enorm hast de seneste år. Måske hurtigere end fagbevægelsen har kunnet følge med og klæde tillidsrepræsentanterne på til de nye krav og opgaver, de står overfor.

Når skoler for eksempel fusionerer, er det pludselig en helt ny arbejdsplads, som tillidsrepræsentanterne skal udøve deres hverv i.

- Mange institutioner er blevet større, og dermed er der sket en naturlig professionalisering af ledelserne. Det har samtidig gjort rollen som tillidsrepræsentant meget sværere, fordi tillidsrepræsentantsystemet ikke nødvendigvis har kunnet følge med. Det stiller nye krav til både tillidsrepræsentanterne og ledelserne, mener Stefan Hermann, der er rektor for Københavns Professionshøjskole, som er resultat af flere fusioner og i dag har omkring 2.000 medarbejdere.

Læreforbund står over for udfordring

Han mener, at lærerforbundene står over for en udfordring med at klæde tillidsrepræsentanterne på til at kunne agere i de nye store skoler, der bliver flere og flere af inden for uddannelsesverdenen.

Tillidsrepræsentanterne har ikke og kan aldrig få den faglige indsigt, det vil kræve at matche dem (lederne, red.).

Tillidsrepræsentanterne er kollegernes talerør, og samtidig er de fagbevægelsens ambassadører på arbejdspladserne. Men blandt andet de større arbejdspladser og den deraf følgende centralisering er vanskeligere at navigere i for tillidsrepræsentanterne.

- Det giver mere komplekse problemer. Samtidig skal de varetage flere opgaver, påpeger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Fagbevægelsens vigtigste kort

Laust Høgedahl henviser til, at forskningen viser, at tillidsrepræsentanter er helt centrale i forhold til at rekruttere og fastholdt medlemmer af fagforbund. Det er selvsagt vigtigt for forbundene at have betalende medlemmer for at kunne overleve. Men en høj organiseringsgrad er også afgørende for, at tillidsrepræsentanterne har det nødvendige mandat til at forhandle løn- og arbejdsvilkår med deres ledelser.

Fagbevægelsen har ifølge Laust Høgedahl en dobbeltrolle i forhold til tillidsrepræsentanter. Man skal stille forventninger til dem. Men skal også klæde dem på og sørge for, at de har de kompetencer, det kræver at matche forventningerne.

- Der er nogle fagforbund, hvor man har en idé om, at det løser de nok selv: Der er jo en grund til, at de er blevet tillidsrepræsentanter. Så har man et kursuskatalog, de kan hoppe på, men uden at man tager fat i hver enkelt tillidsrepræsentant eller har en plan for, hvordan man ruster sine tillidsrepræsentanter til at varetage deres meget vigtige funktioner – både i forhold til deres kolleger og i forhold til forbundet ved at organisere deres kolleger, problematiserer Laust Høgedahl.

Han henviser til, at flere forbund er begyndt at stille flere krav til deres tillidsrepræsentanter og omvendt give dem flere redskaber til hvervet som tillidsrepræsentant.

Der er der plads til forbedringer hos Uddannelsesforbundet, mener arbejdsmarkedsforskeren.

Uddannelsesforbundet: Vi skal klæde dem på

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, erkender, at mange skoler er blevet så store og har fået så specialiserede ledergrupper, at det giver udfordringer for forbundets tillidsrepræsentanter. For eksempel når det gælder det forhold, at skolerne har fuldtidsansatte til at styre budgetterne.

- Tillidsrepræsentanterne har ikke og kan aldrig få den faglige indsigt, det vil kræve at matche dem. Og vi kan aldrig lave en sådan tillidsrepræsentant-uddannelse. Det, vi kan, er at geare tillidsrepræsentanterne til at kunne stille de rigtige spørgsmål og kræve de relevante informationer, så de kan læse budgetterne, og så skal vi have et forbund, som har de nødvendige ressourcer, der matcher direktionernes, og som tillidsrepræsentanterne kan trække på ved forhandlinger med deres ledelser, siger Hanne Pontoppidan.

Der mener hun, at Uddannelsesforbundet har fulgt godt med udviklingen.

Del siden på: