Får lærerne ordentlige rammer følger trivslen trop

T

age Søndergaard Kristensen har gentagne gange undret sig i sit arbejde med at kortlægge professionel kapital på lærerarbejdspladser. For to nogenlunde ens skoler i det samme område og med præcis samme rammer kan have vidt forskellig trivsel og resultater. Det samme kan i øvrigt være tilfældet for forskellige afdelinger på den samme skole.

Hvorfor mon det?

- Det er høj ledelseskvalitet, der er en betingelse for at udvikle høj professionel kapital. De ting følges ad, siger den mangeårige arbejdsmiljøekspert og professor emeritus.

Med andre ord er god ledelse afgørende for, at den gode cirkel på en skole sættes i gang: Det vil sige med et bedre samarbejde om den fælles kerneopgave, en høj grad af tillid og en følelse af, at tingene går retfærdigt og ordentligt for sig. Dét, som er selve indbegrebet af social kapital og dét, der udgør grundstammen i professionel kapital.

Tage Søndergaard Kristensen begyndte arbejdet med professionel kapital på almene gymnasier i 2014 og siden 2015 også på erhvervsskoler og VUC’er. Nu forlader han dette arbejde, og derfor har vi spurgt ham, om der er en rød tråd i forhold til den professionelle kapital på de uddannelsesinstitutioner, hvor Uddannelseforbundets medlemmer arbejder.

Kerneopgaven står i centrum for det hele

Tage Søndergaard Kristensen siger det direkte og lidt provokerende:

- Formålet med en skole er ikke, at lærerne trives. De skal levere god undervisning, og det er kerneopgaven, der er centrum for det hele. Men her er min påstand, at når man leverer god undervisning, så kommer trivslen.

En række undersøgelser, som Tage Søndergaard Kristensen refererer til, viser, at hvis en arbejdsplads har en høj professionel kapital, vil der typisk være en høj kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne eller kursisterne, en højere brugertilfredshed, men også et lavt sygefravær blandt personalet og en lavere personaleomsætning.

Hvad er professionel kapital?

Professionel kapital er kort fortalt social kapital på uddannelsesområdet, der som nævnt handler om selve samarbejdet, tilliden og følelsen af retfærdighed – blandt andet om der er en retfærdig fordeling af for eksempel tildeling og omfanget af arbejdsopgaver på skolen. Men derudover består professionel kapital af den menneskelige kapital på skolen og beslutningskapitalen. Det vil for eksempel sige, i hvor høj grad en lærer kan træffe nødvendige beslutninger i en given undervisningssituation.

Det betyder, at alle skoler har professionel kapital, men at det er graden af den, der varierer. Og da ledelsen sætter rammerne for, i hvor høj grad de forskellige elementer i professionel kapital kan folde sig ud og vokse på stedet, er kvaliteten af ledelsen meget vigtig.

Og her kommer OK13 ind, da den understregede, at det var lederne, der skulle lede og fordele opgaverne.

Beslutninger skal være transparente

Professionel kapital handler ikke om, at man vil skille sig af med ledelsesretten, understreger Tage Søndergaard Kristensen:

- Men det handler blandt andet om det grundlag, man vil fordele arbejdsopgaverne efter. Og når de kriterier er klare, er der transparens. Men mange ledere har haft et lidt anstrengt forhold til at fortælle ud fra, hvilke kriterier man har fordelt arbejdsopgaverne, og det bevirker, at man kan få en situation, hvor alle på én gang føler, at det er uretfærdigt.

Alt i alt er det hele denne trekant i social kapital – samarbejdsevne, retfærdighed og tillid – man skal arbejde med, hvis man vil udvikle skolen, i stedet for at kigge på sig selv i en trivselsundersøgelse:

- Stress og dårlig trivsel handler altså ikke om jobbet i sig selv, men om arbejdspladsen og det, der sker der, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Store forskelle afdelinger imellem

Hvad viser så det samlede billede af fire års kortlægning af professionel kapital på uddannelsesinstitutioner, hvor medlemmerne af Uddannelsesforbundet arbejder? Ja, bortset fra forskellige billeder fra år til år, ligger de erhvervsskoler og VUC’er, der har fået kortlagt den professionelle kapital, i den gode ende sammenlignet med for eksempel gymnasierne. Alt andet lige:

- Der er ingen af jeres skoler i den helt dårlige ende, men heller ikke i den helt gode. Der er ingen udbrud, som de siger i cykelsporten, forklarer Tage Søndergaard Kristensen.

- Men det mærkelige er, at på store erhvervsskoler og VUC’er kan der være nogle afdelinger, som fungerer rigtig, rigtig dårligt, og hvor alt skriger dårlig trivsel, mens andre fungerer virkelig fint. Og her har det nogle gange undret os, hvorfor den leder, der befinder sig på institutionen hver dag, ikke har grebet ind eller gjort noget. Man kan spørge, hvordan det kan gå til, at den øverste ledelse ikke ved mere om, hvad der foregår, og at den heller ikke ved det, når det gælder de enkelte fag og i undervisningen, siger han og tilføjer, at hele systemet er karakteriseret ved flere rockwool-lag, ”der er ret uigennemskuelige og uigennemtrængelige”:

- Så kommer sådan en kortlægning af professionel kapital ind og kaster lys på noget, som burde have været fremme i lyset for længst. Og det bliver så afgørende, om den øverste leder har hår nok på brystet til at handle på den rigtige måde eller ej.  

Med begge ben på jorden

Et vigtigt redskab i kortlægningen af professionel kapital er selve benchmarkingen. At de undersøgte skoler bliver sammenlignet med sammenlignelige skoler og med lønmodtagergrupper bredt. Og her ligger Uddannelsesforbundets lærere lavt i forhold til anerkendelse hos hinanden, forklarer Tage Søndergaard Kristensen.

Men der er også nogle vilkår som underviser, der gør det svært at give hinanden ris og ros, erkender han. Blandt andet at man aldrig overværer hinandens undervisning, og at man underviser i forskellige fagområder.

- Man har heller ikke tradition for at overvære hinandens undervisning, eller er særligt gode til det. For det at give ordentlig feedback til en undervisning kræver, at der er en medarbejder, som har kompetencerne til det og kan tage en kasket på, der hedder coaching. Sådan en person vil man også lytte til.

Det har været spændende for Tage Søndergaard Kristensen at møde en anden lærergruppe end den, han sædvanligvis har arbejdet med om professionel kapital – nemlig erhvervsskolelærerne, der først og fremmest er faglærte.

- Det er mere folk med begge ben på jorden. De har ikke så stor en tendens som for eksempel gymnasielærerne til at gå op i målemetoder, videnskabsteorier og paradigmer eller til at starte endeløse diskussioner om trivselsundersøgelsers gyldighed, siger Tage Søndergaard Kristensen og tilføjer, at de har andre udfordringer end mange andre lærergrupper. For eksempel en praktikproblematik.

For dårlig politisk bevågenhed

Du har også arbejdet med professionel kapital på VUC. Er der særlige karakteristika der?

- Det ved jeg ikke nok om. I de VUC’er, som er undersøgt, har der været mange afdelinger. Og nogle af afdelingerne havde en ledelseskvalitet, som var skyhøj, og andre havde så dårlig en ledelseskvalitet, at man næsten ikke kan tro på det, selv om de ligger ved siden af hinanden, og kollegerne går op og ned ad hinanden hver dag.

- Men mere generelt kan jeg sige, at det er en stor skandale, hvor dårligt man har behandlet VUC i forbindelse med de lærere, de har måttet afgive til FGU’erne, og hvor dårligt indførelsen af FGU’er er blevet taklet. Jeg synes i det hele taget, at jeg hele tiden møder de samme problemstillinger inden for jeres område. De har simpelthen for dårlig offentlig og politisk prioritet, og det vil på en eller anden måde smitte af på medarbejderne. Det er ikke godt.

Hvordan ser du fremtiden rent arbejdsmiljømæssigt på Uddannelsesforbundets skoler?

- Det vil jo afhænge af arbejdstidskommissionen med Per B. Christensen og hans udmelding – og hvordan det går med hele den diskussion. Det er temmelig afgørende. Hvis de kan få smidt lov 409 på porten til fordel for et nyt koncept, så kunne vi godt tænkes at være på vej ind i en anden situation. Men det ved vi ikke endnu. Det bliver spændende, siger Tage Søndergaard Kristensen, som fremover vil følge ”slagets gang” fra folkeskole-siden. Han forlader ganske vist arbejdet med professionel kapital på ungdomsuddannelserne, men fortsætter med samme område på folkeskoleområdet.

Uddannelsesbladet mødte professor Tage Søndergaard Kristensen, da han på en konference for tillidsrepræsentanter i Odense fremlagde sine resultater af kortlægningen af professionel kapital på de erhvervsskoler og VUC’er, som indtil nu har deltaget. Uddannelsesforbundet tilbyder fortsat at betale for kortlægningen blandt medlemmerne på de to typer af uddannelsessteder.