Sådan ældes du langsomt på og efter jobbet

D

u har hørt det så mange gange før, at det muligvis hænger dig ud af halsen. Men det gælder også her: Hold dig i god fysisk form.

For vil du gerne holde dig fit – både fysisk og mentalt – så længe du er på arbejdsmarkedet, for at klare overgangen til dit otium bedst muligt og ikke mindst for at få den sundest mulige pensionisttilværelse, så bør du være opmærksom på KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Dertil kommer gode søvnvaner.

- Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning i forhold til stort set alt inden for aldring, forklarer Henning Kirk, aldringsforsker, forfatter og foredragsholder.

Åreforkalkning, blodpropper, hjerneblødning og hjertesvigt er blot enkelte af de fysiske lidelser, du kan risikere at få, hvis dit kredsløb bliver dårligere. Men jo mere motion du dyrker, desto bedre kredsløb får du. Og jo bedre kredsløb du har, desto mere styrket hjerne får du samtidig. Motion er altså den bedste forbyggende medicin mod aldring – både for krop og sjæl.

Start til dans eller boksning

Tidligere mente man faktisk, at det var vigtigt at holde sig i ro – både fysisk og psykisk – når man var blevet gammel for at undgå at slide sig selv ned. Men ikke mindst når det gælder fysisk aktivitet, er mantraet nu tværtimod, at det gælder om at bruge kroppen for at undgå, at den forfalder.

For ens mentale helbred er det desuden afgørende at tilegne sig nye færdigheder som for eksempel at lære et nyt sprog. Hvis man kombinerer det med fysisk aktivitet, kan man opnå flere fordele, påpeger Karsten Vrangbæk, som er professor og leder af en forskningsgruppe ved Center for Sund Aldring under Københavns Universitet.

 

Som eksempler nævner han at begynde at gå til dans, tai chi eller boksetræning. En anden nøgle til at holde sig mentalt fit er at dyrke sociale relationer.

- Når man går på pension, sker der et brud. Man bliver taget ud af det fællesskab, man var en del af på arbejdet. Og så er det vigtigt at tænke over, hvilke nye relationer man kan indgå i, pointerer Karsten Vrangbæk.

Selv lærere bør lære at lære

At udfordre sig selv er med til at holde hjernen ung. Hjernen skal blive overrasket engang imellem, for at forbindelserne i hjernen bliver fornyet.

Det er derfor en fordel at møde mennesker, man ikke har mødt før – for eksempel mennesker med andre politiske holdninger eller en anden kulturel baggrund end ens egne. Man kan eksempelvis engagere sig i frivilligt arbejde. Og også børn – og herunder børnebørn – udfordrer vanetænkningen.

Det gælder netop om at bryde rutinerne. Også fagligt.

- For lærere kan det være en udfordring, at man skal forstå at forny sig, så man holder fast i glæden ved sit arbejde. For at skære det helt ud i pap, så må man ikke lade mageligheden vinde over nysgerrigheden. Der vil være en del undervisere, som forlader sig for meget på rutinen. De kan holde den gående i en del år, men i sidste ende kommer de til at køre træt og brænde ud. De risikerer at dø en faglig død, hvis de ikke fornyer sig, advarer Henning Kirk.

Læg en plan for dit otium

Ligegyldigt hvad man arbejder med, gælder det ifølge ham om at lægge en plan for, hvordan man bliver ved med at udfordre sig selv og holde sig motiveret. Og det er ikke noget, man bør vente med, til man er gået på pension. Jo før man får gjort det at bryde rutiner til en – ja, rutine – desto bedre bliver man til det.

- Jeg holder selv foredrag, og jeg kender godt det med at hvile på laurbærrene, hvis man synes, det kører godt. Så glemmer man at forny sig, forklarer aldringsforskeren.

Og fornyelsen behøver altså ikke at bestå af store didaktiske revolutioner.