De der går på pension tidligere dør også tidligere

S

ov, så længe du vil. Tag dig al verdens tid til at nyde morgenmaden med en avis. Og lad resten af dagen gå med at ligge i sofaen og slappe af. Din eneste bekymring er, hvad du skal spise til aftensmad.

Du kender det muligvis godt. Fantasien kan hurtigt stikke af med dig, når du føler dig udkørt af hverdagens arbejdstrummerum og forestiller dig dit tredje liv.

Men gavner det egentlig helbredet at blive pensionist, eller er det bedre at blive ved med at arbejde, så længe du orker? Og hvor mange år kan du overhovedet regne med at få lov til at nyde din pension?

Det er spørgsmål, som du måske bør stille dig selv, inden du drømmer dig væk i et liv efter arbejdslivet. Og det er spørgsmål, som nu igen er blevet aktuelle, efter at Socialdemokratiet i den nylige valgkamp kom med et udspil om, at nedslidte skal kunne komme på pension tidligere.

En ting, som Socialdemokratiet imidlertid ikke afklarede, er, hvem der skal regnes som nedslidt. Og vender man blikket mod forskningen på området, ser det samtidig også ud til, at det ikke er alle, som har lige stor gavn af at træde tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere.

For nedslidte er pension positiv

Det har længe stået klart, at folk, der går på pension tidligt, i gennemsnit også dør tidligere. Spørgsmålet har været, om de dør før, fordi de går tidligt på pension, eller om de går tidligt på pension, fordi de har et dårligt helbred – for eksempel fordi de har haft en nedslidende arbejde – og om det også er derfor, at de dør tidligere.

Det spørgsmål har forskere ved Instituttet for sociologi og samfundsgeografi ved Universitetet i Oslo for nylig forsøgt at besvare ved hjælp af omfattende registerdata. Og her blev teorien om, at man lever kortere, fordi man arbejder i færre år, aflivet.

- Vi fandt ingen årsagssammenhæng mellem, hvornår du går på pension, og hvor længe du lever, fortæller ph.d.-stipendiat Adrian Farner Rogne.  

Forskerne så blandt andet på forskellige typer af job. Her fandt de heller ikke, at nogen jobgrupper skilte sig ud.

Samme resultat er en anden norsk forskningsgruppe kommet frem til.

- De, som pensionerer sig tidligere, har ofte en grund til det. Det kan være på grund af dårligere helbred, som jo er en indikator for levealderen, påpeger ph.d.-stipendiat Maja Weemes Grøtting fra Senter for velferds- og arbeidslivsforskning ved Velferdsforskningsinstituttet Nova.

Men selv om noget altså kunne tyde på, at pensionsalderen ikke påvirker levealderen, så er forskerne relativt sikre på, at pensionsalderen til gengæld påvirker helbredet, eller rettere hvordan man oplever sit helbred.

- Har man haft et meget fysisk krævende arbejde, eller et arbejde som er nedslidende på andre måder, kan der for helbredet være en positiv effekt af at gå på pension, forklarer Maja Weemes Grøtting.  

Pensionisterne oplever altså, at de føler sig sundere efter at have haft et fysisk nedslidende arbejdsliv. Mindre sikkert er det imidlertid, om det rent faktisk også er sundere.

Kan også være negativt for helbredet

Nogle undersøgelser peger omvendt på, at den del af befolkningen, som har en lang uddannelse og et arbejde med høj status, oplever det at gå på pension som negativt for deres helbred.

- Det kan skyldes, at de mister motivation, eller at de oplever det, som om deres psykiske helbred eller selvværd bliver dårligere, forklarer Maja Weemes Grøtting.

Der er ifølge både hende og Adrian Farner Rogne forskning, som tyder på, at den gruppe af befolkningen kommer ud for et lille fald i deres kognitive evner, muligvis fordi de bliver mindre stimuleret.

Nu spørger du muligvis, hvad det betyder for dig som underviser. For ved nedslidning forstås jo typisk, at det er bevægeapparatet, som har lidt overlast, for eksempel fordi man som blandt andet sosu- eller slagterimedarbejder har foretaget belastende bevægelser i løft.

Men du kan også blive nedslidt som underviser. For mens nogle undervisere bliver, til de er langt over 80 år, er der andre, som brænder ud, når de er i 50’erne, understreger Henning Kirk, der er tidligere læge og i dag arbejder som aldringsforsker.

Men du kan også blive nedslidt som underviser. For mens nogle undervisere bliver, til de er langt over 80 år, er der andre, som brænder ud, når de er i 50’erne, understreger Henning Kirk, der er tidligere læge og i dag arbejder som aldringsforsker.

Man kan således set med forskningsbriller ikke sige noget generelt om, hvem der er bedst tjent med at gå tidligt, og hvem der er bedst tjent med at gå sent på pension.

- Går man død i det at undervise, skal man hellere blive aktiv et andet sted. Men andre vil have fordel at blive i jobbet. For nogle lærere er det en stor del af deres identitet. De skal selvfølgelig gøde jorden for, at de kan blive ved så længe som muligt, råder Henning Kirk.

Lærere går sent og længe på pension

Vender man blikket mod statistikken, viser den, at lærere – det drejer sig dog om folkeskolelærere – er blandt de to faggrupper, som generelt set går senest på pension. Samtidig kan de se frem til et længere otium end andre faggrupper, viser Danmarks Statistiks seneste tiårsoversigt.

Uddannelsesforbundets medlemmer er ifølge Karsten Vrangbæk, der er professor og leder af en forskningsgruppe ved Center for Sund Aldring under Københavns Universitet, formentlig da også blandt dem, som lever længst og derfor har længst tid på pension. Men derfor kan der godt være nedslidte lærere, påpeger han.

Om de vil kunne komme tidligere på pension som følge af en eventuel pensionsreform, kommer ifølge ham dog helt an på, hvordan pensionsreformen definerer nedslidning.

- En ting er, hvis politikerne især ser på det fysiske helbred. En anden er, hvis de også ser på det psykiske helbred. Lærerfaget kan jo være en profession, som bliver udsat for en del stresspåvirkninger, og en profession, hvor det for nogle kan være svært at leve op til kravene og følge med tiden, forklarer Karsten Vrangbæk.

Som eksempler på stressende forhold nævner han, at man som lærer løbende bliver konfronteret med elever. Desuden skal man holde sig ajour – såvel inden for de fag man underviser i, som i forhold til de krav og normer man underviser under, samt de digitale hjælpemidler, der skal bruges.

Hvornår man får mest ud af at trække stikket, kan man altså nok bedst selv afgøre. Hvornår man kan trække stikket, er imidlertid en løbende politisk diskussion.