Mennesket er motiveret

Dorthe Birkmoses grundigt dokumenterede opgør med ‘sagsstyring’ (hvilket forekommende bliver til ‘klientstyring’) skriver sig ind i en trend, som har været på vej gennem flere år. Et meget brugt oplæg på foredrag har været citat af Ross W. Greene: «Mennesker, der kan opføre sig ordenligt, gør det». En præmis, som ikke anskuer demotivation, aggression, frustration og afvisning ud fra, hvad mennesket burde gøre, men hvilke handlemuligheder hun reelt har i den givne situation.

Demotivation, som vi ser det, er ikke FRAvær af motivation, men desperate handlingsmønstre, foranlediget af, at den reelle motivation ikke kan finde vej til hensigtsmæssig handling. 

Birkmose tager skridtet, faktisk en del skridt, videre og bruger utallige eksempler på at dokumentere, at man ikke kan problem-isolere det enkelte menneske, eller det enkelte menneskes de-motivation, men at man skal anskue de struktur- og styringsmekanismer, der omgiver hele problemfeltet. Så langt og så godt når læreren, vejlederen, behandleren eller psykologen desværre ikke altid. Efter mange velmente forsøg, opfulgt af lige så mange afvisninger og udtalte demotivationer, giver mange op og parkerer problemet i afdelingen «ingen motivation».

Men træd lige baglæns, anbefaler bogen, og find tiden til at analysere og tal sammen med kolleger om komplekset. Der er ALTID noget, som ikke er prøvet. Forsøger man tillige med ‘samarbejde’ (med den demotiverede forstås) i stedet for ‘indarbejde’ eller ‘implementere’  eller andre styringsredskaber, så viser det sig hyppigt, at den demotiverede kan bidrage overordenligt meget.

I mængden af nyskrevet litteratur om adfærdsstyring og herunder motivation er Birkmoses bog et top-kvalificeret, velskrevet must og en grundbog i en tænkning, der gør op med målstyring og rigide taxonomier for, hvad motivation egentlig er.