De danske kvinders historie

”Hvorfor skrive en bog om kvinders historie”, spørger forfatterne retorisk i bogens forord. De giver selv et klart og uddybende svar: “… den vestlige verdens histories store begivenheder og udviklingslinjer (har) traditionelt set været domineret og beskrevet af mænd af den enkle årsag, at mænd har haft magten politisk, socialt, økonomisk – og når der skulle skrives historiebøger. (Side 6).

Debatten om kønnenes ligestilling i politik og uddannelse er kernen i alle demokratiske bestræbelser og lovgivning. Både lokalt/nationalt i Danmark og globalt som del af FN’s Verdensmål. Hanne Mortensen og Dorthe Chakravarty sætter i denne bog fokus på en række vigtige og relevante emner i vesteuropæisk kvindehistorie. Ved at belyses i en historisk sammenhæng er målet “… at skabe større viden og forståelse for området”.

Bogen henvender sig til ungdomsuddannelserne. Den er oplagt som grundbog i historie og samfundsfag, men den er også tænkt som velegnet til opgaveskrivning. Med emner som Familieliv, Det kønsopdelte arbejdsmarked og Magt og indflydelse.

Forfatterne har valgt Oplysningstiden som tidsramme for denne beretning.  Som titlen angiver, er hovedtemaet danske kvinders historie, men… ”Da kvindehistorien i Danmark er formet under indflydelse af begivenheder i resten af verden, er der også udblik til Frankrig, England og USA”.

Overskrifter på bogens seks kapitler viser i sig selv alsidigheden i dette materiale. Stoffet præsenteres sprogligt tilgængeligt og i overskueligt layout.

Kapitlerne har følgende temaer:

• 1770-1850.  Den tidlige kvindesag
• 1850-1915. Fra Grundlov til stemmeret
• 1915-1940. Seksualitet og børnebegrænsning
• 1940-1960. Kvinder i krigstid og fredstid
• 1960-2000. Velstandsboom og kvinder i protest
• Efter 2000. Den danske kvinde i et nyt århundrede.

Temaer og kilder. Syv tematisk organiserede kilder. Med indledende baggrundstekster og inspiration til diskussion og spørgsmål.

Som det (sandsynligvis) fremgår, er der mange, gode grunde til at “De danske kvinders historie” indgår i pensum på ungdomsuddannelserne.

Selvom kvindehistorien er anledning og fokus i bogen, kan man hente SÅ meget bonus til andre temaer.  Valget af tekster, billeder, statistikker og kildemateriale er i sig selv et vigtigt dannelsesprojekt. Her i bogen fremlægges fine bud til forståelse af historiens gang som et resultat af et netværk af beslutninger og aktiviteter – fra stille, lærd tænkning til voldsomme handlinger og organiseret protest.

Oplysningstidens begyndelse skyldtes netop en ophobning af nyskabelser indenfor politik, filosofi, teknologi, økonomi og religion. Verden blev herefter større og større for det enkelte menneske. Den personlige frihed og ret til selvbestemmelse blev herefter målet på tværs af køn, alder og race. Læs flere steder i teksten – især kildematerialet sidst i bogen.

Det er en rød tråd (blandt mange) i dette materiale, at viden, oplysning og magt går hånd i hånd.  Omstændigheder og vilkår for at realisere retfærdige og involverende muligheder for alle mennesker er åbenlyst forskellige. Denne bogs store styrke er, at forfatterne har evnet balancen med at fastholde kvindehistorien som spydspids og samtidig præsentere et stykke troværdigt demokratihistorie.

“De danske kvinders historie” kan absolut anbefales til målgruppen. Men vil også kunne give viden og kulør til studiekreds, folkeoplysning og almindelig historisk interesserede læseheste.