Tyendet – det tjenende folks Danmarkshistorie

"Den 6.maj 2021 er det præcis 100 år siden, at tyendeloven blev afskaffet.  Det betød bedre forhold for tjenestefolk i by og på land. De blev nu til husassistenter og landbrugsmedhjælpere, og den forhadte skudsmålsbog blev afskaffet sammen med revselsesretten af mindreårigt tyende”.  I den anledning har forlaget Frydenlund ønsket at sætte fokus på historien om den samfundsgruppe, som loven omfattede.

Bogen henvender sig til elever på stx, HF og hhx i faget historie, men egner sig udmærket til andre faglige sammenhænge.

Indholdet dækker perioden 1682-1921, “men den trækker tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse.” hedder det i forlagets pressemeddelelse.

Bogen består af 12 kapitler. Først relevante uddrag af den store Danmarkshistorie, over pluk fra arbejdsmarkedets med løn- og ansættelsesvilkår til etik, moral og religion i perioden. For eksempel: “Tjenestepigerne”, “Landarbejderne”, “Sædelighed og usædelighed”. Bogens sidste to kapitler fortjener særlig opmærksomhed. De er begge både nyttige og umiddelbart inspirerende i historie- undervisningen.

Kapitel 11 omhandler: Relevans: Hvorfor skal vi vide noget om tyendet i dag? Og kapitel 12 omhandler:  Metode: Hvordan får vi noget at vide om tyendet? Her præsenteres for eksempel forskellige historieopfattelser, metoder, brug af kilder og andet nyttigt stof.

I det stykke Danmarkshistorie, som bogen præsenterer, er der umådeligt mange ord og betegnelser, som med meget lidt sandsynlighed er kendt af elever i ungdomsuddannelserne anno 2021.  Derfor selvfølgelig forklaringerne. Men de bryder teksten og virker mest som benspænd. Forklaringerne er både nødvendige og interessante for andre end sprognørder, men et andet design kan anbefales.

“Tyendet” er til overflod rigt illustreret. Umiddelbart med alt for mange kongebilleder, der ikke fungerer som hverken støtte for teksten eller som supplerende oplysning. Mange billeder er vældig farverige, men små og gniderede, desværre. Et enkelt virker endog totalt uigennemtænkt: Foto af Amalie Skram side 125 med 12 linjers billedtekst. Den fortæller at hun var gift to gange, hvem ægtefællerne var, hvor gamle de var, hvor foto er taget og opbevares, men ikke ét ord om hendes forfatterskab eller personlige kamp mod den undertrykkelse, som hun selv og mange medsøstre oplevede.

På siderne 156-57 fortælles et af bogens mange gode eksempler på, hvordan sammenhængen mellem den offentlige økonomi og socialpolitik kan forstås. Politik og økonomi lever, udvikles og fastholdes i gensidig afhængighed.

Tyende og tjenestefolk i private husholdninger blev langsomt, men sikkert overflødig som arbejdskraft op igennem det 20.århundrede. Den teknologiske udvikling af hjælpemidler blev som altid springbræt til at erstatte menneskelig muskelkraft.

Kvinderne fik stemmeret og kom ud på arbejdsmarkedet, organiserede sig i klubber, fagforeninger og studiekredse. Overklassens Fuldtids-barnepiger blev afløst af børneinstitutioner og færre ansatte i hjemmet – både i byen og på landet. For kvinder i industri og på kontor opstod et behov for andet end tilfældig nabohjælp i tilfælde af barsel, sygdom og ulykke.

I 1942 blev ordningen med Husmoderafløser etableret. Ordningen havde både et praktisk, økonomisk og socialt sigte.  Den opsamlede en del af de nu arbejdsløse tjenestepiger.  Husmoderen blev fastholdt på arbejdsmarkedet til gavn for både familien og samfundsøkonomien.  Og ikke mindst blev børnene passet, og skolefravær undgået. Alt i alt blev hjemmet holdt kørende. “Det var både omsorgsfuldt og samfundsøkonomisk rentabelt”.  Det var en midlertidig ordning, og først i 1958 blev Hjemmehjælp en realitet. Herudfra voksede så vore dages Hjemmepleje og Ældreforsorg.

Forfatternes valg af emne, tekst og billeder virker i sig selv stimulerende på at gå på jagt i de store mængder af arkivalier, der findes: breve, dagbøger, mødeprotokoller og museumsgenstande.

“Tyendet...”  er et udmærket og lærerigt eksempel på, at dem, der skriver historien, træffer mange valg. Både hvis historie, der fortælles, og med hvilken forståelse den skal viderebringes.  Når denne bogs forfattere for eksempel skriver om “profit”, ville en anden forståelse tale om “avance”. Her er altså stof til elevernes egen kildekritik.

Bogen som helhed virker tung og i lidt “verbalt slæbespor”. Mange, mange begreber, ordsprog og gloser skal forstås for at få mening.  Der er så meget stof, og forfatterne vil så gerne fortælle.  Al respekt for det. Men uden at undergrave elevernes arbejde med teksten, kunne indholdet sagtens være blevet bredt mere ud – måske i hæfteform eller to bøger.  Der er i hvert fald nok at tage fat på.