Skrift – fra billeder til bits

Platon og Trump!?

Mange vil sikkert undre sig over, at den berømte filosof, Platon fra det klassiske Grækenland, nævnes i sammenhæng med den meget omdiskuterede tidligere amerikanske præsident Trump. Men det er netop denne modsætning mellem filosoffens både enkle og kringlede tanker og politikerens mange simple tweets plus en masse mellemliggende teknikker og elementer, som giver et stærkt udgangspunkt for denne noget avancerede bog. 

Kort formuleret: Denne beskedne bog er – ikke mindst i den gedigne introduktion – et fornemt stykke kulturhistorie over menneskets talrige måder at kommunikere på fra de tidligst kendte tegninger og tegn over bogstaver og tegn på tavler, sten eller papir til tasterne på vores pc eller det at swipe. 

Læseren får en helt igennem gedigen gennemgang af diverse måder at meddele sig til andre på, ikke bare gennem tiderne, men også i talrige meget forskelligartede kulturer.

Dette er noget af det bedste, denne anmelder har set i danske bøger om dette emne. 

Men en del læsere vil uden tvivl opfatte indholdet som meget kompakt med tætte afsnit, der ofte praktisk talt er uden en lille pause for eksempel i form af en ”tom” linje. 

Sproget er nydeligt og godt, men visse steder meget abstrakt, og dermed virker det unødvendig akademisk. Derfor kræver læsningen mange forudsætninger hos bogens brugere inden for områder som historie, geografi, sprog, it og lignende, idet flere fagudtryk ikke er forklaret og forudsættes bekendt.

Desværre finder man heller ikke et register, som måske ville kunne hjælpe en bruger i vildrede. Og tilsvarende ville flere fotografier eller andre illustrationer kunne bløde op på de tætskrevne sider. 

Forfatterens tilgang er ganske klart tværfaglig, hvilket tydeligt ses i bogens behageligt korte overskrifter:

* Billedet

* Hånden

* Hukommelsen

* Digitaliseringen

* Globaliseringen

* Magien.

 Bogen er ikke tænkt som en undervisningsbog, men henvender sig til et publikum med interesse for kultur- og teknologihistorie samt for kunst og medier, idet afsnittene hver for sig giver talrige perspektiver på emnerne.

Desuden håber forfatteren, at undervisere eller studerende inden for mediefag eller teknologiforståelse vil kunne bruge bogen helt eller delvist til at belyse skrift som medie, skriftens historie eller for eksempel begrebet digitalisering – måske især til selvstudium og baggrundslæsning.

Grundet den massive opsætning og det abstrakte niveau kan denne anmelder ikke se bogen anvendt på EUD, STX, HF eller lignende, men måske på KVU – og langt snarere til undervisere, studerende på videregående uddannelser med mere.

Forlaget skal roses meget for denne udgivelse til et noget forsømt omend snævert felt. Der må gerne komme mere af samme skuffe. Men forfatteren, Marie Møller Kristensen fortjener endnu mere ros for det store forarbejde til et yderst komplekst fagområde og for en fremragende introduktion til bogens emne. Bogens manglende stikordsregister, de for massive tekststykker og det noget indforståede akademiske niveau må skyldes en lapsus hos en forlagskonsulent.

Anmeldelsen får tre stjerner som et gennemsnit for to som undervisningsbog og fire som baggrundsbog.