Professionelle læringssamarbejder.  På langs og tværs af ungdomsuddannelserne

Fra tidligere tiders individuelle strategi foreslås igangsætning og fastholdelse af skoleudvikling i en ny model med rod i TEAMET.

Denne antologi henvender sig til ledere og lærere, ”fordi samarbejde foregår på tværs af opgavefordeling inden for de enkelte uddannelser… På tværs af de enkelte funktioner er der en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver eller opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe” (forlagets præsentation af bogen).

Og senere på samme side 8: ”Nogle erfaringer og forskningsresultater, som beskrives i antologien, er således kontekstbundne på de gymnasiale uddannelser. Andre erfaringer knytter sig til erhvervsuddannelser, og en enkelt artikel trækker særligt på viden fra implementeringen af professionelle læringsfællesskaber i folkeskolen”. For læseren springer to af bogens udsagn umiddelbart i øjnene. På den gode måde. Man fornemmer straks fraværet af lignende i andre tilsvarende udgivelser.
På side 9 bemærker redaktionen: ”Generelt har forfattergruppen en konstruktiv og kritisk tilgang til professionelle læringsfællesskaber, hvorfor kapitlerne både viser potentialer og udfordringer. Det gælder også i forhold til at anvende international forskning og resultater i dansk kontekst.”

Det andet særkende ved denne bog er, hvordan forfatterne formår – lidt firkantet formuleret – at tale pædagogiske banaliteter og selvfølgeligheder op til at fungere som sober, upartisk og nyttig huskeliste for alle involverede parter. Det er en rød tråd i bogen – et eksempel kan læses side 110 om introduktion til gruppeinterview. Her fremlægges en interviewguide med spørgsmål, overvejelser om kropssprog og andet.

Faglige professionelle samarbejder er denne antologis emne. Samarbejdet har først og fremmest rod i det faglige team, men er ikke begrænset af hverken den enkelte skoles mure (samarbejdet kan foregå med fremmede skoler) eller deltagernes position. For eksempel ledelse og lærere og studerende i et netværk. Et fagteam eller en skole, der ønsker at arbejde med kompetenceudvikling efter den model, kan her finde indhold til arbejdet samt råd og vejledning.

Indhold, rammer og deltagere er knyttet til et givet fag eller gruppe. En skole, der vil arbejde med at udvikle undervisningen i flere fag samtidig, skal altså starte flere parallelle udviklingsforløb.

Med skiftende udtryk har begrebsparret Frihed/bundethed været en central del diskussionen skoleudviklingens Hvad og Hvordan. I denne antologi fremlægges og forklares erfaringer og teori om, hvad der er muligt, hvis målet med det aktuelle udviklingsperspektiv er grundigt gennemdiskuteret, rammerne for arbejdet er tydelige, og rollerne gives fri. Med udgangspunkt i et fælles pædagogisk og didaktiske grundlag kan alle i gruppen finde sammen om slutmålet: læring for elever, lærere, teamet og ledelse.

Antologien ”Professionelle læringssamarbejder” er sagt med et enkelt ord ”Brandgod”. De tretten kapitler er særdeles velskrevne og sprogligt tilgængelige for undervisere med forskellig uddannelsesbaggrund.
Her er masser af inspiration til pædagogisk udvikling og nytænkning. Derfor er bogen også en velkommen lækkerbisken for enhver engageret underviser. Uanset om han er under uddannelse, nyuddannet eller gammel rotte i faget.

I stedet for opremsning af kapiteloverskrifter ses her smagsprøver på emner, der tages op i bogen.
* Hvordan kan vi gå fra viden til udvikling af undervisning?
* Hvis der trods grundig forberedelse og klar styring opstår uventede situationer i samarbejdet, kan vi så berige vores kompetencer med det?
* Hvordan kan og skal refleksion forstås? Og kan vi med fordel genoplive begrebet om ”reflekterende team?
* Faktorer, der understøtter bæredygtig udvikling
* At give og modtage feedback
* Erfaringer fra QUEST som netværksbaseret, professionel udvikling.