Anmeldelser

Kina – en ny supermagt?

Anmeldt af Ole Fournais

16. august 2021

De to yderst erfarne Kina-eksperter skal dog have megen ros for en særdeles fin balance mellem en mærkbar beundring for landets resultater siden 1949 og en måske meget forståelig skepsis over for landets ageren i de aktuelle forhold. Dette ses blandt andet klart på side 17, hvor forfatterne refererer den megen kritik af Kinas mangeårige leder, Xi Jinping, som ofte sammenlignes med Peter Plys. Derfor er filmene om denne populære figur blevet forbudt i Kina... 

Gennem følgende otte kapitler får læseren en særdeles nyttig indføring i det store lands noget komplicerede forhold:

  • Det politiske system
  • Den økonomiske model
  • Fra uland til global supermagt
  • Levevilkår og velfærd
  • Den økonomiske politik
  • Handelskrig med USA
  • Kina og omverdenen
  • Konfucius eller kommunisme.

Hertil et godt stikordsregister, mens litteraturliste forunderligt nok mangler. Det er overraskende ved en udgivelse fra Systime!

Samlet rummer disse kapitler både meget brugbare overblik og giver seriøse og vigtige perspektiver på felter som politik, økonomi, indre og ydre forhold.

På trods af emnernes tyngde serveres det hele i meget letlæseligt sprog, og alle dele virker yderst gennemarbejdede og afprøvede. Hertil supplerer en række fotografier teksterne forbilledligt. Dog måtte billederne gerne have været noget større for at øge deres effekt og anvendelsen af dem i undervisningen. 

Til hvert kapitel er nævnt perspektiverende problemstillinger og klare vinkler, der er letforståelige for vore elever. Således fanger bogen fra allerførste side elevernes opmærksomhed med følgende: "Er din telefon en Huawei – verdens næststørste producent af mobiltelefoner? Det kinesiske svar på Facebook, WeChat, har langt over én milliard daglige brugere – dvs. næsten lige så store som den amerikanske udgave. I dag står Kina for over 40 % af verdens e-handel. Inden for udvikling af højhastighedstog, robotter og kunstig intelligens er Kina med helt fremme." (side 5). 

Kina - en ny supermagt.jpg

Om bogen

  • Forfatter: Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl.
  • Forlag: Systime
  • Antal sider: 101 sider
  • Pris: 100 kroner plus moms.
  • Bogen får ✓✓✓✓✓

Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.

Det didaktiske element er så fremtrædende, at man har opbygget bogen efter et konkret forslag til undervisningsforløb, så hvert kapitel svarer til, hvad man kunne læse til en dobbeltlektion på 100 minutter. 

Forlaget nævner, at bogen primært henvender sig til samfundsfag på C-niveau i KS på HF – det vil sige den såkaldte "kultur- og samfundsfaggruppe", som består af både historie, religion og samfundsfag. Men denne anmelder forestiller sig, at bogen nemt vil kunne bruges på andre niveauer, i andre fag, på andre ungdomsuddannelser og ikke mindst ved tværfaglige projektforløb samt ikke mindst ved forberedelse af studierejse til riget i midten.

 Som sædvanligt ved udgivelser fra Systime får købere også adgang til den tilhørende iBog med talrige tekster, mange illustrationer, varierede opgaver, quizzer til alle kapitler med meget mere. 

Systime skal naturligvis have megen ros for denne beskedne, men yderst brugbare udgivelse. Mest ros gives dog selvfølgeligt til de to forfattere for en særdeles gennemarbejdet og flot disponeret bog, som fortjener at blive brugt af mange elever.

 Fejlen med de meget små fotografier og den manglende litteraturliste må skyldes en lapsus hos en forlagskonsulent.

Del siden på: