Anmeldelser

Helt Nøgen

Vi følger Anna, der må starte forfra på en anden skole, efter at hun har fået delt et nøgenbillede. Dels hendes kamp for at finde fodfæste i sit nye liv, dels tilbageblik på, hvordan det kunne ske.

Anmeldt af Martin Dybdal

16. juni 2021

Helt nøgen” handler om Anna og et nøgenfoto, der spredes online. Samme problematik som behandles i den fremragende “Delt”, der tidligere har været anmeldt i Uddannelsesbladet – dog er vinklen her skønlitterær.

Vi følger Anna, der må starte forfra på en anden skole, efter at hun har fået delt et nøgenbillede. Dels hendes kamp for at finde fodfæste i sit nye liv, dels tilbageblik på, hvordan det kunne ske.

Bogen gør godt rede for det følelsesmæssige oprør, der følger med at blive ufrivilligt eksponeret, og den mobning der også følger med. Ikke mindst fra Annas kønsfæller - selv om bogen absolut ikke holder hånden over drengene.

Bogen egner sig til læsere fra 13 år til måske 16. Ældre læsere vil nok finde den en smule barnlig. Det gælder både i forhold til Annas indre liv og bogens sprog, der er skrevet i første person. Det giver et godt indblik, men sætter også begrænsninger – herunder af sproglig art.

 

Helt-noegen-FORSIDE-WEB-500x705.jpg

Om bogen 
 

  • Forfatter: Sigrid Agnethe Hansen (oversættelse fra norsk af Anne Krogh Hørning).  
  • Forlag: Straarup og Co
  • Antal sider: 152 sider
  • Pris: 299,95 kroner 
  • Bogen får ✓✓✓

Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.

Bogen kan måske alligevel være interessant for lidt ældre elever, da problematikken kan være aktuel for dem.

Sammen med for eksempel den danske bog “Delt” vil den kunne være en stærk kombination, hvis ufrivillig deling af intime billeder er emnet. Der er ingen victim blaming, men en beskrivelse af, hvordan verden ikke altid er et rosenrødt Disneyland, og de konsekvenser det kan have, hvis man er naiv eller uforsigtig. Og måske har vi som lærere ligefrem en forpligtelse og et ansvar for at fortælle Den Lille Rødhætte, at der findes ulve?

Del siden på: