Håbets og handlingens pædagogik – undervisning i Verdensmål og bæredygtighed

Andy Højholt og Thomas Ravn-Pedersen har indsamlet og redigeret bidrag fra en række af landets dygtigste forskere og undervisere. Læseren får indblik i klima og bæredygtighed i et børneperspektiv. 2020-erne er udnævnt til Verdensmålenes årti, og målet er at fremelske, fastholde og videreudvikle både kritisk erkendelse og handlekraft. I fjorten kapitler vises “hvordan vi som undervisere kan hjælpe med at fremme håb og handlekraft – og integrere bæredygtig udvikling i undervisningen”.

Teksten rejser de grundlæggende spørgsmål om, hvad bæredygtighed og klima egentlig er for nogle størrelser? Hvilke nye krav stiller denne dagsorden til vores måde at tænke læring og undervisning på? Og hvordan er det muligt at undervise med målet om at skabe håb, engagement og aktiv deltagelse i BÅDE det personlige liv OG hele verdens udfordringer? Svarene på disse spørgsmål giver bogens forfattere forskellige bud på.

“Håbets og handlingens pædagogik” er udformet med et sjældent indbydende layout. Tekst, vignetter og illustrationer fremstår både tydelige og fornøjelige med et farvevalg helt i overensstemmelse med paletten, som Verdensmålene generelt præsenteres med: Smagfuld, stimulerende – ja, nærmest lækker.

Indholdet i “Håbets og handlingens pædagogik” falder i tre dele. Efter en introduktion til tekst og tema følger et afsnit om pædagogen Paulo Freire, forfatteren til manifestet om “de undertryktes pædagogik”.

Så er scenen sat til forståelse af oplysning, viden og handling som grundlag for menneskelig frihed. Forfatterne taler om “Verdens vigtigste plan” – realiseringen af Verdensmålene – og hvordan spredte, diffuse ideer om at arbejde op imod tiltagende forurening, international økonomisk krise og stigende ulighed i fordeling af verdens goder blev til fælles mål og forpligtelse. Processen hertil var en historisk inddragelse af flere og flere mennesker, der fra næsten hele verden og alle lag af samfundet blev involveret i udformningen af den nye dagsorden. Resultatet blev FN’s Verdensmål.

Bogens tre dele er: Introduktion til Verdensmålene. Bæredygtighed i skolen og Handlingsorienteret didaktik.

Hvert af bogens 14 kapitler indledes med en ægte smagsprøve på det følgende kapitel. Få velvalgte sætninger, der skærper appetitten. Herefter en kort indledning og et eller to refleksionsspørgsmål. Så følger brødteksten, og kapitlet afsluttes med litteraturliste og inspiration til opsummering.  Her kaldet “Tid til tanke og handling”.

Bogen er skrevet til lærer-og pædagogstuderende samt lærere og pædagogisk personale i skolen.

De enkelte kapitler eller Verdensmål giver i sig selv stof til eftertanke og udforskning i utallige sammenhænge.

Teksten bliver fulgt på vej med forfatternes tese, om at “… for at det skal lykkes med en omstilling af vores samfund og en kvalificering af uddannelserne i en tid præget af nødvendig forandring … har vi behov for et positivt og konstruktivt … syn på muligheder”.  Det tilbyder denne bog så rigeligt.

Det er umuligt at fremhæve det ene af bogens kapitler for det andet.  Alle har relevans, men går til emnet med forskellig faglig tilgang. Som eksempler kan dog nævnes Kapitel 6. “Livsmod og bæredygtighed”, Kapitel 7. “ Bæredygtighed i et trivselsperspektiv” eller Kapitel 10. “Læring i en krisetid”.

I kapitel 11 “Samskabelse – en vej til bæredygtighed i børnehøjde” fremhæver forfatteren, at netop samskabelse indtager en særlig plads på listen. For, som det fremgår, vil ingen af de øvrige mål kunne realiseres, hvis ikke børn og voksne evner at skabe kontakt, samarbejde og udvikle i fællesskab.

Her gives massevis af inspiration til samtale og handling.  I korte møder på skolemarken, i nærmest samtlige skolefag, forældreaftener eller temauger med kontakt ud af skolemiljøet.

“Håbets og handlingens pædagogik” kan anbefales på varmeste.  Højholt og Ravn-Pedersen leverer et vægtigt og umiddelbart tilgængeligt materiale om et aktuelt og særdeles relevant emne.

Der ER mange ord og opremsninger, men undertegnede oplever det først og fremmest som udtryk for forfatternes iver og store viden. Der er på intet tidspunkt fare for at snuble. At forstå, få indsigt i og arbejde pædagogisk med dette store, udfordrende emne må være en både nyttig og værdig opgave for enhver underviser.