Anmeldelser

Gruppearbejde - At organisere, vejlede og intervenere

Anmeldt af Martin Dybdal

5. oktober 2021

 

Forfatterne er Karsten Agergaard, Thomas R.S. Albrechtsen, Stig Toke Gissel, Thomas Illum Hansen og Peter Brodersen. Peter Brodersen har endvidere skrevet indledning og redigeret. 

I brede træk handler bogen om at få gruppearbejde til at fungere produktivt. Fagligheden er solid, og der bruges megen plads på grundlæggende teori og dogmatik. Meget interessant og givende, hvis man søger en grundlæggende indføring i faglige begreber og diskussion af disse. Bogen er grundig med hensyn til noter og henvisninger, som vil kunne danne grundlag for “surfing” omkring emnet. 

Imidlertid gør det også bogen til ret tung læsning og vanskelig at bruge som referenceværk i dagligdagen – også selvom en del af teorien tager udgangspunkt i praktiske situationer.  

Gruppearbejde - At organisere, vejlede og intervenere.jpg

Om bogen 

  • Forfatter: Af Karsten Agergaard, Thomas R.S. Albrechtsen, Stig Toke Gissel, Thomas Illum Hansen og Peter Brodersen.
  • Forlag: Hans Reitzels Forlag
  • Antal sider: 164 sider
  • Pris: 200 kroner. I-bog 140 kroner.
  • Bogen får ✓✓✓

Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.

Bogen vil egne sig til læreren, der ønsker at udbygge sin viden om gruppearbejde og finde

konkrete løsninger på problemer i den daglige lærerpraksis. En anden idé kunne være at bruge

den som grundlag for en studiekreds eller tema for lærerudvikling. Den er så grundig og omfattende i sin teoretiske diskussion, at ideerne og løsningerne vil kunne implementeres meget bredt over forskellige elevniveauer og segmenter, hvilket er en af bogens stærke sider.

Del siden på: