GJORT – LÆRT – KLOGT – Nye værktøjer til skolens læringsarbejde

Et af værktøjerne til at opfylde dette mål for skolen er samarbejde og fællesskab, uden at nogen af parterne bliver fastlåst i tradition og videnskabelige krav. Ønsket er ”… at skabe et nyt forum for den enkelte elevs vækst og udvikling som videns-søgende, kreativ og nysgerrig samfundsborger”. (side 9).

I denne bog præsenteres læseren for velkendte pædagogiske begreber som ”gode didaktiske møder”, ” svage led i læringskæden” og ”tydelig ledelse”. Men her præsenteres også begreber og et sprog, som ikke normalt høres i det pædagogiske miljø. Der er inspiration fra romantikken, sværmerisk symbolik og nærmest religiøst sprog.

Når det ikke virker som hverken bortforklaringer eller er irriterende, er det selvfølgelig, fordi det fungerer efter hensigten. Et par typiske eksempler: ”den varme pædagogik/den hvide svane”. ”Fra de unges vinkel blev skolen en regelbundet TIDSTYV”, ”når tale og handling går hånd i hånd, slår den hvide svane sig ned på skolens vand” og ”forskende partnerskab” …

Den svulstige retorik på tværs af gængse sproggrænser er i sig selv et udtryk for at samle skolens ”kollektive kompetence”. I skolens praksis udnyttes alle faggruppers samlede mængde af viden, færdigheder og lyst til at ”… styrke elevernes muligheder for at vokse til vidensglade og trygge medborgere”.

Når denne bogs forfattere taler om ”trygge og glade medborgere” eller ”viden og trivsel som en vigtig dimension for indlæring”, giver det pædagogisk flashback til Den Blå Betænkning. Men både menneskesyn og betoningen af personligt engagement og gensidighed står hos Tiller og Geddar klart og skarpt. Bogens credo er ”Gør andre gode” og ”… at opfordre til at dygtiggøre hinanden”. ”Det handler om at skabe ægte deltagelse sammen med andre i relation til en intention om hvorfor vi mødes – i en atmosfære, hvor vi dygtiggør hinanden” (side 127).

”Tid til undren og refleksion” er titlen på bogens første kapitel.  Her får læseren indsigt i, hvordan et udviklingsforløb kan berige og kvalificere skolens samlede ”kollektive kapacitet”. Deltagerne i gruppen bliver hinandens lærings- og forskningsmedarbejdere. (side 16). I dette eksempel valgte gruppen et læringsprojekt med fokus på mødet med den enkelte elev. Mantraet blev ”at se eleven”.  Det er dog ikke nok – læreren skal også bekymre sig om det, de ser.  Det er heller ikke nok at kaste et blik – de skal se så længe, at de forstår, hvad de ser.

Til forskel fra traditionel, naturvidenskabelig forskning indebærer Tiller og Geddas bud på ”konstruktiv forskning i skolemiljøet” et ønske om at påvirke feltet. Derfor foregår den såkaldte forskning i egen praksis som følger: GLK-metoden, som er denne bogs tema, er en metode til analytisk skrivning og refleksion.
GJORT – refererer til at nedskrive planer, gennemførte tiltag, udvikling af modeller, beskrive problemer og benspænd i læreprocessen. LÆRT – refererer til ”hvad har vi lært af det vi har gjort?”.  Eftertanke, reflekterende samtaler, grundig gennemgang af de vigtigste ting i forløbet.  Her er intet krav om konsensus. KLOGT – hvordan kan det, gruppen har gjort og lært, omsættes til at skabe endnu bedre læringstilbud?

En af denne bogs fornøjelige styrker er, at forfatterne dykker ned i godteposen med pædagogisk forskning, teori og praksis. For eksempel minder de os om Biestas forståelse af elevernes ”unikhed”.  Nemlig ikke i betydningen som forskellig fra, men som ”uerstattelig”: ”Det indebærer, at vi skal hjælpe eleverne med at forstå og afprøve, hvem de kan være, snarere end at søge efter, hvilken måde, de er specielle på”. (side 115).

Det er en bedrift, at Tom Tiller og Oskar Geddar formidler perspektiver og forståelse af ”bærekraftig og robust læring”, så ønsket om at møderne mellem mennesker og opgaver lyser af: Glæden. Optimismen. Entusiasmen. Modet. Den indre varme. (side 133). Vel at mærke uden at det virker patetisk eller uden kontakt med virkeligheden i skolen.

Et forfriskende, troværdigt og inspirerende bidrag til fornyelse og  udvikling i skolen.