Anmeldelser

Evaluering på godt og ondt

Denne bog er en titel i serien ”Pædagogisk rækkevidde”, der har til formål at inspirere pædagogisk og praksisnær undervisning. Bogen og serien henvender sig til skoleledelse, udviklingspersonale, men også undervisere i en undervisningsorganisation. De forskellige bogtitler er hver især meget relevante for en pædagogisk praksis. ”Evaluering på godt og ondt” af Jens Dolin er helt i tråd med dette.

Lotte Max Ibsen Bank

Bogen kommer omkring forskellige evalueringer eller måske snarere formålet med at evaluere. Jens Dolin beskriver disse evalueringer – hvad vi skal med dem, og hvad vi kan bruge dem til – samt ikke mindst fordele og ulemper ved disse evalueringer.

Med udgangspunkt i evalueringskulturen i især folkeskolen beskriver forfatteren, hvordan evalueringerne ofte bliver rammebetingelser, som ledelse, lærere og elever ikke har indflydelse på. Det er her nødvendigt, at lærergruppen/ledelse sammen gør sig overvejelser om, hvorvidt evalueringen skal kontrollere os, eller om den tjener til at dygtiggøre os og gøre os bedre til det, vi laver.

Som alternativ til evalueringerne nævner forfatteren feedbackkulturen og feedbackprocessen efter Blooms taksonomi. Med konstruktiv feedback og mere synlige mål bliver undervisningen og de faglige læringsmål mere meningsfulde for eleven – især hvis man benytter en trinvis feedbackproces, så man konstant kan revidere undervisningsmålene og opstille nye målkriterier (side 40-53). Ifølge Jens Dolin sikrer dette også progression i undervisningen samt selvstændiggør eleverne.

evaluering-paa-godt-og-ondt.jpg

Om bogen 
 

  • Forfatter: Jens Dolin
  • Forlag: Aarhus Universitetsforlag
  • Antal sider: 72 sider
  • Pris: 129,95 kroner
  • Bogen får ✓✓✓✓

Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.

Det er her værd at fremhæve det sidste kapitel i bogen: ”Fremtidens evalueringer”, hvor forfatteren giver konkrete bud på, hvordan man fremover kan bruge evalueringskulturen. Han beskriver her, hvordan det formative og summative kan kombineres. Altså hvordan kan data fra de eksterne evalueringer bruges til at forbedre vores undervisning? Samtidig definerer Jens Dolin her selve den praktiske ramme for evalueringerne, hvis man trods alt vil lykkedes med evalueringerne.

Bogen er velskrevet og letlæst. Den er meget konkret, overskuelig og inddelt i korte, præcise kapitler. Formen er holdt i essaystilen, og skulle jeg mangle noget, er det måske direkte henvisninger til de forskellige forskere og teoretikere, der løbende nævnes. Her kunne eventuelt en kort litteraturliste have gjort noget, men denne er der ikke. Bogen får dog sin scorepoint for netop overskueligheden, men også de refleksioner, som skabes, når man læser bogen.

Læs interview med Jens Dolin her

Del siden på: