Den ny indvandring

“Den ny indvandring” fokuserer på indvandringen til Danmark siden 1960-erne. Bogen “giver et kronologisk og tematisk overblik over indvandringen til Danmark, og belyser politikernes og befolkningens syn på indvandringen. Hvert kapitel indeholder et stort og varieret kildemateriale, læseformål, læsefokus og en bred mængde elevaktiverende øvelser, der lader eleverne arbejde problemorienteret og selv tage stilling til emnerne.”

Teksten i bogen er bygget traditionelt op af et forord, ti kapitler med hver deres tema indenfor emnet, en litteraturliste og til sidst en billedliste. De tre af kapitlerne ”Helte og skurke”, ”Indvandrerliv” og ”Klar til eksamen” er dog såkaldte temakapitler især til brug ved arbejdet med kildekritik.

Forordet henvender sig på samme tid til underviserne – eleverne omtales i tredje person – og som nyttig fremlæggelse af bogens præmisser for alle læsere. Grundpræmissen fastslås i forordets første linjer: ”… En historiebog om dette emne (indvandring) er vigtig, fordi den historiske forståelse af emnet kan kvalificere elevernes evner til at handle i et demokratisk samfund, der er på vej til at blive multikulturelt og multietnisk”.

På samme side i forordet gives også eksempel på den afklaring af begreber, som der heldigvis er flere af i bogen. For eksempel de forskellige betegnelser, vi bruger for grupper af fremmede: Indvandrere, efterkommere, flygtninge og udlændinge. Bogens første syv kapitler er en kronologisk gennemgang af det, som kaldes ”tidligere tiders indvandring”. Blandt andre hollænderne, der blev inviteret til Amager for at lære danskerne at dyrke grøntsager, og tyskerne, der skulle hjælpe med opdyrkningen af den jyske hede, men også grupper af jøder, der flygtede hertil fra Rusland og senere Polen på grund af religiøs forfølgelse.

Denne bog fremstiller særligt indvandringen til Danmark i perioden 1967-2011. Indholdet er ” … baseret på den historiske analyse af periodens overordnede tendenser, tematikker og problemstillinger… Hensigten med den historiske fremstilling i ”Den ny indvandring” er at give en overordnet, forståelig og kortfattet beskrivelse og analyse af den historiske udvikling i indvandringens nyere historie, om kan læses og forstås af eleverne”.

Bogens forfattere Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge præsenterer med denne bog indiskutabelt historisk vigtigt og interessant materiale. Bogen er tiltænkt arbejde på gymnasialt niveau og alt fremlagt i en hjertensgod, humanistisk form, som ingen kan ”slå sig på”. Forfatterne har lagt vægt på vekslen mellem elevaktiverende spørgsmål og ditto lærerstyrede. Og netop her ”knækker filmen” efter denne anmelders vurdering. Der går for meget gammeldags ”Læs og forstå”, multi choice eller det rigtigt gamle Jenka (Hvem kan huske det fra 1970-erne og 80-erne?)

Der er en lang række opgaver, hvor eleverne opfordres til at ”analysere”, ”gætte”, ”skrive et brev” og lignende. Eller de rigtigt slemme: ”Undersøg hvem Grundtvig var” eller ”slå de ord op, som I synes er vanskelige at forstå”. Det store omfattende emne ”indvandring” er så veldokumenteret og evigt aktuelt, at ALLE har en mening om det – og en hel del også erfaring med det. Både på egen krop eller i familiehistorien. Eller måske i fantasien.

Hvert kapitel indledes med et lille afsnit med ”Hvorfor skal jeg læse dette kapitel?” efterfulgt af læsning, fokus-spørgsmål til før- og efterlæsning og afslutning med spørgsmålet: ”Hvad har jeg lært?”

Illustrationerne i bogen er udmærkede, og kan i sig selv give en del informationer som tillæg til teksten. Kapiteloverskrifterne giver hurtig info om, hvilke grupper af indvandrere, der er hovedpersoner i netop dette afsnit. Eksempel:

Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere (1967-73)
Kapitel 5: Indvandring og integration (1993-2001)
Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder (2001-11)
Kapitel 7: Indvandring og flygtningekrisen (2011-2020).

Ideen med at skrive og udgive en bog om ”Den ny indvandring” skal her fra hilses med glæde. Bogen er seriøs og veldokumenteret. Stoffet bliver fremlagt, så det kan danne grundlag for en åben og demokratisk undervisning. Men hvis elevarbejdet skal blive til andet end fremlæggelse af holdninger og meningstilkendegivelser, må krav og udfordringer i undervisningen gerne strammes en hel mere, end teksten lægger op til. Det kunne blive total ægte elevaktiverende.