Danskerne findes i mange modeller – portrætter af 15 unge med bindestregsidentitet

Bogen har flere gode anledninger. Grænseforeningen ”- for en åben danskhed” har været med i udgivelsen, og formand Peter Skov-Jakobsen har begået forordet, ligesom Maya Bram Sommer og Knud-Erik Therkelsen fra samme forening har skrevet en solid indledning: ”Et demokrati kendes på, hvordan det behandler sine mindretal”.

Så er tonen slået an. Og flere gode takter følger. Den solide, vellayoutede og flotte bog indeholder 15 portrætter af unge af alverdens etnisk og geografisk herkomst. Det vil sige – ganske mange er født og opvokset her i Danmark, men næsten alle har oplevet det ganske hyppige og lidt uhøflige spørgsmål: ”Hvor kommer du ”egentlig” fra”? Måske velment, men lige så meget skudt ved siden af som det spørgsmål, der hyppigt følger: ”Føler du dig så mest dansk eller… tysk, iransk, grønlandsk, vietnamesisk, palæstinensisk, kurdisk – OgViKunneBliveVed. Få danskere – for få, kan man mene – har indsigt i eller forståelse for, hvad bogen allerede i titlen kalder ”bindestregsidentitet”. Altså ikke en enten-eller, men en både-og-identitet.

Den ulidelige Dem-og-Os debat, som har haft alt for gode vilkår de sidste 10-20 år, har selvsagt ikke gjort det nemmere for disse unge, hvoraf flere har oplevet varianter af ”hvorfor tager du så ikke bare-hjem”-retorikken.

Denne modvind til trods er det lykkedes forfatter Malene Fenger-Grøndahl at finde 15 unge, som har en beundringsværdig positiv og netop balanceret holdning til en identitet, som er funderet eller afrundet af noget ”andet” end det, vi (i øvrigt upræcist og uenigt) kalder dansk. Grundlæggende er alle mennesker jo ens. Men med forskelligt kulturstof i bagagen kan det være svært at sammenfatte en identitet, der ikke entydigt har et flag på ryggen.  På de 285 sider i stort format og god plads til to spalter giver forfatteren de unge tid og tekst til at folde ”helt” ud. Lidt kronologi, lidt tvivl, lidt enkel glæde og ditto afklaring.: Jeg er, som jeg er og oplever mine to pas, min forståelse for flere kulturer og sprog som en styrke.

Læst fortløbende kan bogen have tendens til gentagelse eller samme historier med forskellige farver – om man så må sige.  Læst som et kapitel og et portræt ad gangen er den imidlertid en daglig nydelse og påmindelse om styrken ved mangfoldighed.

Bogen anbefales især, måske forgæves, til de politikere og populister, som vedholdende råber op om, at dansk kultur og sammenhængskraft er i fare. De unge med dansk, tysk eller arabisk kulturbaggrund er først og fremmest stærke og målsatte på det gode liv: Uddannelse, job, familie.  De glædes ved grønlandsk sælspæk eller arabisk tajin, men kan sagtens sætte en bindestreg også til jordbær med fløde eller bøf med løg. Bogen kan bruges i undervisning, ja, men også på gavebordet til studentergildet eller ved svendeprøven.