Kampen om LYKKEN, perspektiver, potentialer og problemer

Som nyttig del af indledningen præsenteres hvert af kapitlerne. Her fremlægges tekstens hovedspørgsmål i polemisk form. Det fungerer som en fin appetitvækker for læseren og giver også mulighed for at bevæge sig frit rundt i bogen ud fra lyst og interesse.

Hvad er lykke? Kan man VÆRE lykkelig? Hvis ja, hvordan leve et lykkeligt liv?

Denne helstøbte antologi fortjener fuld opmærksomhed på dens store spændvidde. Både i valg af tema og forståelser.

I ”Kampen om lykken” møder læseren et bredt spektrum af belæste, forstandige og inspirerende forfattere: 

Svend Brinkmann: Lykkens idehistorie.
Gitte Meyer: Lykke i metermål. En videnskabsinspireret kritik af lykkeforskning.
Søren Harnow Klausen: Hvad skal lykken gøre godt for?

Anders Petersen: Lykke og kedsomhed: tidstypiske fænomener.
Kirsten Hyldgaard: Lykkens mulighed. Fra neurotisk elendighed til almindelig ulykke.
Mikkel Krause Frantzen:  En revolutionær, en utopisk lykke?

Alfred Bordado Skold: Hvor er Tyche? Om lykkens momentanitet og relationalitet.
Tone Frank Dandanell: Lykkens fødsel.
Finn Thorbjørn Hansen: Er lykke forbundet med en stærk forundrings- og undringssans?

Jon Auring Grimm: Tragisk lykke. Lykken set an fra sommerfuglevingen.
Pia Søltoft: Tidens lykke og ulykke.
Svend Brinkmann: Kampen om lykken: en epilog. 

Forlaget har ikke angivet nogen bestemt målgruppe som læsere. Men alle temaer i bogen kan diskuteres og vække genklang hos både børn, unge og voksne og også give faglig inspiration til lærere. Selvstændig læsning kræver dog som minimum en gymnasial baggrunden. En umiddelbar seriøs interesse for menneskelivets store spørgsmål tages naturligt nok for givet.

Som det fremgår af kapiteloverskrifterne er bogens temaer mere eller mindre kendt for de fleste mennesker: kedsomhed, tilfredshed, gode oplevelser, meningsløshed, fortvivlelse, veltilpashed og så videre. Livserfaringer og vanskelige udfordringer bliver fremlagt, diskuteret og sat i perspektiv i et rimeligt tilgængeligt og usnørklet sprog, men det kræver ind imellem lidt tålmodighed.  

Kort sagt er der så meget gods i bogen, at det umuligt at fremhæve det ene bidrag for det andet. Og så alligevel… Hermed et par af bogens mange “perler”.

På side 137 er Zigmunt Baumann (Kirsten Hyldgaards kilde) citeret for en kommentar, der sætter meget debat på spidsen: “Kedsomhed er en beklagelse, som forbrugersamfundet ikke har plads til, og som forbrugerkulturen er gearet til at nedbryde. Forbrugerkulturen definerer et lykkeligt liv, som et liv, der er sikret imod kedsomhed, et liv, hvor der hele tiden “sker noget”, noget nyt, noget spændende, der er spændende, fordi, det er nyt”.

Et enkelt kapitel skal også have lidt særlig opmærksomhed. Nemlig Pia Søltofts om “Tidens lykke og ulykke”.  Her rammer hun lige ned i hjertet af et emne, der både er højaktuelt og alment kendt.

Med Søren Kierkegaards filosofi guider Pia Søltoft læseren frem til indsigt og forståelse af, at tiden ikke er min, men at det er mit forhold til fænomenet, der bestemmer, hvordan Tiden bestemmer mig.

Bogen præsenterer i sagens natur ikke ALT, hvad der kan siges, tænkes og skrives om menneskets evige bestræbelser på at opnå velbefindende. Er denne naturlige rettighed blevet til en jagt på lykken – et tvangsforhold? Tåler vi ikke hverken egen eller andres personlige ulykke?  Kan andres lykke blive for meget og opleves vulgært?  Det er nogle af bogens mange spørgsmål, som bliver en invitation til læseren om selv at bevæge sig ind i bogens univers.  

Bonus er stof til eftertanke og ikke mindst garanti for, at man efter endt læsning kan føle sig parat til at tage endnu et livtag med LYKKEN. Ingen eller intet er heldigvis på forhånd udråbt til endegyldig sandhed. “Et filosofisk brusebad” vil denne anmelder kalde det – med den bedste anbefaling.