Sociologi i virkeligheden
“Sociologi i virkeligheden” præsenterer 12 undersøgelser, der er udført og skrevet ved sociologi-uddannelsen på Københavns Universitet. Forlaget skriver, at bogen er relevant for såvel nye studerende på videregående uddannelser som studerende på for eksempel professionsuddannelser.
5. marts 2020
Forfatterne indleder bogen med at fastslå, hvad sociologi efter deres mening IKKE er. De mener, at sociologi er noget, man gør.
Sociologien som teoretisk videnskab var ved sin dannelse i midten af 1800-tallet lanceret med målet om at udrede og fastlægge sociale lovmæssigheder. Efterfølgende har forståelsen af fagets indhold og metoder løbende været genstand for faglige diskussioner og forandringer.
Denne bog illustrerer en gruppe studerendes bud på sociologiske undersøgelser med udgangspunkt i en personlig undren samt navn og foto af opgavernes forfattere. Denne brede, snakkende formulering af stoffet giver denne læser en fornemmelse af mange gode hensigter. Men både problemformulering, teori, konklusioner og perspektivering fremstår uskarpt og uden den forventelige akademiske disput.
Om bogen
- Forfatter: Daniel Nordstrand Frantzen og Lasse Baggesen (red.)
- Forlag: Columbus
- Antal sider: 176
- Pris: 159 kroner
- Bogen får ✓ ✓ ✓ ✓ ✓
Denne anmeldelse er udtryk for skribentens vurdering.
Opgaverne, der udgør bogens indhold, illustrerer til fulde nytten af enkle sociologiske kernebegreber. For denne anmelder springer det imidlertid i øjnene, at problemformuleringerne udspringer af en personlig “undren”, men at undersøgelserne tilsyneladende ikke nødvendigvis leder hen mod yderligere perspektiver. Det er altså ikke en indførelse i og illustration af en akademisk undersøgelse, men heller ikke “bare” en guide til en god opgave. Skal denne bog gøre fyldest i undervisning, er det nødvendigt at afklare denne problemstilling.
Typografi, grafik og papirkvalitet gør bogen usædvanlig læseuvenlig. Og traditionen med, at udfordringer i en lærebog ligger i indhold og stoffets provokation, bliver sendt til tælling. Det er en skam, for der er masser af gods til diskussion og overvejelser for den nysgerrige og videbegærlige elev/studerende.
Hen over disse kritikpunkter glider dog en tydelig oplagthed og iver for at tage livtag med netop sociologi i virkeligheden. Ideen med at lade eleverne/de studerende selv få stemme skal også hilses velkommen.