Udviklingspsykologi – en introduktion til videnskaben om individets udvikling

Forfatter
Af Jesper Dammeyer
Forlag
Hans Reitzels Forlag
Antal sider
237
Pris
350 kroner
Bogen får
Har man allerede stiftet bekendtskab med forfatteren til denne bog, forskeren Jesper Dammeyer, så ved man, at han formår at skrive om komplekse emner på en let tilgængelig måde, hvilket også er tilfældet her.


I denne bog har Jesper Dammeyer kastet sig over udviklingspsykologien, som han fører tilbage til oplysningsfilosofien. Bogen rummer en gennemgang af de navne, der har bidraget til videnskaben om individets udvikling, ligesom den kommer med nedslag i områder, som udviklingspsykologien har beskæftiget sig med. 

For én, der ikke har beskæftiget sig med udviklingspsykologi før, er bogen overskuelig og anvendelig. Man kan også bruge den som appetitvækker til yderligere læsning, da bogen er bygget op over syv kapitler med hvert deres tema og relevante kildehenvisninger.

Om man er studerende, lærer eller forældre, så kan man reflektere over spørgsmål som: Hvad er det, der gør, at vi udvikler os i så forskellig retning, hvad definerer og påvirker os som mennesker? 

Det er spørgsmål, som er relevante for psykologer og undervisere i psykologi, men også for lærere og studerende generelt. Her kan bogen bruges som opslagsbog. For det er den slags spørgsmål, som udviklingspsykologien søger svar på, og som kan være relevante for den måde, vi som forældre, borgere, lærere og samfund opdrager og støtter vores børn og unge på.

Dato
Af
Anmeldt af Marie Aggerbeck Christensen